Hemsedal eller Trysil?

Miranda 29/10 2008 14:23

Vi er 4 voksne og 1 barn (8 år), der måske vil prøve en skitur til Norge (5-7 dage)- evt. jul eller nytår (ikke i år). Vi vil køre i bil og sejle Hirtshals-Larvik eller Frederikshavn-Oslo. Vi ønsker naturligvis først og fremmest snesikkerhed, dernæst et varieret antal piste i flere kulører (især blå og rød) samt ski in/out eller max 250 m til lift. Vi har ikke brug for en 12-pers. hytte, men gerne en hyggelig hytte/lejlighed. Hvad vil du foreslå?

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Niclas Madsen 13/11 2008 22:39

Sv: Hemsedal eller Trysil?

Jeg ville til hver en tid vælge Trysil. Hvorfor?

Fordi det er størst, der er altid godt med sne, hytter ligger nærmest på pisten, altid præpareret (stort set!!) og generelt nogle solide ture man kan få. :-)

Jens Mikkelsen 29/10 2008 17:08

Sv: Hemsedal eller Trysil?

Nu har jeg været begge steder flere gange, og må sige at de begge er to gode steder.
Massere af forskellige pister.
Trysil er selvfølgeligt størst, men også delt ud på flere bjergsider, så man skal tænke sig lidt om hvor man kører ned.
Hemsedal har en stor fordel, og det er at alle pister ender samme sted, det giver lidt trængsel i bunden, men det gør det nemt at finde folk hvis man bliver væk.

Ski in-out er nok nemmest at få i Trysil.

Jeg vil personligt gerne anbefale begge steder, men må sige at jeg fortækker trysil pga. størrelsen, og de bedre ski in-out muligheder.

Ulrick Steffensen 30/10 2008 08:24

Sv: Hemsedal eller Trysil?

Som stor tilhænger af Trysil, synes jeg det er en fordel at der er løjper på 3 sider af bjerget. Er der dårligt vejr på den ene side af bjerget, kan der sagtens være perfekt vejr på den anden side af bjerget.

Anna 30/10 2008 11:19

Sv: Hemsedal eller Trysil?

Trysil er størst, men det er ikke det samme som det er bedst. Hemsedal har klart det bedste begynder og børne område, samt det er mere overskueligt at mødes. Prismæssigt er det stort set lige dyrt, men skal det være nordpå, er Hemsedal nr.1.

Jens Kibæk 03/11 2008 15:21

Sv: Hemsedal eller Trysil?

hej
i Trysil er der netop åbnet et meget stort børneområde,,ca 80000 m2...
ved turistcentret, sydsiden er der alt hvad i har behov for,,,,grønne, blå og røde løjper,,børneområdet og nemt at mødes..
rigtig god tur
mvh
jens

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen