Erfaring med Sunweb?

Peter 21/09 2021 22:02

Er der nogen, der har erfaring med Sunweb? De får mildt sagt lunkne anmeldelser på trustpilot

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Kurt Larsen 22/09 2021 07:41

Sv: Erfaring med Sunweb?

Hej Peter
Jeg har brugt Sunweb ca. 7 gange til skiferien. Priser og selve bookingen har i alle tilfælde været OK.
Alle de gange jeg har brugt Sunweb har det været kør selv, så hvordan transport/transfer virker kan jeg ikke svare på. Det har ligeledes været noget bøvlet at få fat i liftkort hvis dette var bestilt i pakken, især hvis man som os næsten altid finder et andet skiområde på ankomstdagen lørdag. Skal dog siges at det ene år i Zillertal var guiden utrolig hjælpsom og kørte fra Mayerhofen hvor vi skulle bo til Kaltenbach, kl 07.30 lørdag morgen for at aflevere liftkortene.
Vi har boet på utrolig gode lejligheder/hoteller, men også det modsatte. Min erfaring er at hvis lejlighed/hotel bliver udbudt af flere, så er Sunweb det billigste og derfor vi har brugt det så mange gange. Håber det kunne bruges og god skisæson til alle og jeg tror ikke at jer overlever hvis Coronaen lukker skistederne endnu et år :)
Kurt

Søren Christensen 27/09 2021 04:34

Sv: Erfaring med Sunweb?

Har rejst med dem en enkelt gang til Livigno eller dvs. at vi kørte selv. Det var billigt, men der var heller ikke guide-service eller lign. Vi fik bare tilsendt en adresse hvor vi skulle hente nøglen til lejligheden og en voucher vi kunne bruge på liftkontoret. Det hele fungerede fint nok, men gjorde det kun fordi jeg kender Livigno rigtig godt og ved hvor de forskellige ting er. Så hvis man ikke har brug for alle de services som rejse selskaberne tilbyder så vil jeg mene det er fint..... og billigt :)

Martin Lauridsen 10/10 2021 11:15

Sv: Erfaring med Sunweb?

Var i Valloire i 2020, Sunweb var billigere end vi selv kunne booke, man skulle selv finde ud af få udleveret liftkort, men det gik fint. Ski-in-out for 3100/pers. incl. liftkort i uge 7, den er svær at slå. Lejligheden var ok, ikke kæmpe, men det er der vist ingen der er i Frankrig, dog kunne vi godt have brugt en bedre udsigt, men til den pris.

Danni J 10/10 2021 19:44

Sv: Erfaring med Sunweb?

Har brugt dem et par gange, billige priser, men ingen hjælp og hente, og ikke meget info. Så man skal være klar på at søge lidt selv efter information :D

Jeg har fx. været i Livigno med dem, hvor vi ankom kl. 6 om morgenen i bus, også bare blev sat af midt i byen også kørte bussen. Vi skulle så selv finde ud af hvor vi skulle hente en nøgle, (åbnede så først kl. 9) og liftkort skulle man selv hente i liftkontoret. Så det kunne man godt have beskrevet noget bedre. - Lejligheden var ok stand.

Kurt Larsen 15/11 2021 07:53

Sv: Erfaring med Sunweb?

MIN ROS TIL SUNWEB TRÆKKES TILBAGE
Har som tidligere skrevet brugt Sunweb ca. 7 gange til skiferier.
Bestiller en 16 personers lejlighed i Zillertal til uge 4 2021 og vi er på det tidspunkt 13 personer som skal med på rejsen.
Prisen på lejligheden ændre sig alt efter hvor mange personer der er i lejligheden. Jo flere des billigere og det er jo helt normalt.
Rejsen bliver jo aflyst grundet covid 19. Vi beslutter at få en voucher på beløbet.
Vi bestiller samme lejlighed til uge 4 2022. Der er kommet lidt pris stigninger så prisen stiger et par hundrede pr. person og det er jo helt forståelig så prisen er kr. 2.794,- pr. person ved 13 personer tilmeldt.
Der bliver så ændret i deltagerlisten (en person afgår ved døden osv.) Vi ender så op med at blive 15 personer i alt. Det vil sige at total prisen skal stige, men pr. person skal det blive væsentlig mindre. MEN SUNWEB TAGER BARE SAMME PRIS PR. PERSON, MEN FOR !5 PERSONER, altså for de lige kr. 5.588,- mere for lejligheden (alle priser uden liftkort)
Har selvfølgelig skrevet flere gange til Sunweb og de vil ikke give sig.
Så absolut sidste gang jeg benytter dette firma og desværre har jeg også en lejlighed booket via dem i uge 10, hvor vi også bliver en person mere end bestilt, så her får jeg samme problem. Hader godt nok at snyde, men det er lige før jeg bare undlader at nævne det og så selv tage et ekstra sæt sengetøj med.
Mvh
Kurt

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen