Destination med nybegynder

Jens Lund 18/08 2018 06:49

Hej

Jeg søger anbefalinger af destinationer, som er anbefalelsesværdige til begyndere.
Piste km. og sorte pister er langt fra afgørende.

Jeg tænker der må være nogle af de mindre kendte destinationer hvor der er god plads på pisten, ved liften og priser der er til at overkomme. Jeg kender bare ikke disse destinationer.

Så kender du en perle af en begynder destination, vil jeg meget gerne høre lidt om den. Om det er nord, syd eller øst på er ikke så afgørende,
Vi planlægger en ferie i uge 3, og der burde være sne de fleste steder.

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Claus Rasmussen 19/08 2018 18:01

Sv: Destination med nybegynder

Hej
Vi var i januar måned i Passo del Tonale (Italien). Jeg havde bedt et rejseselskab om at finde et mindre sted - som skulle opfylde krav om at min kone som ikke er super god på ski, skulle have en win-win oplevelse :-).
Stedet er ikke overvældende stort - men mulighed for ski (eller lift hele vejen) til nabobyen Ponte di Legno.
Vi boede på Hotel La Torretta som ligger LIGE PÅ PISTEN.
Stedet var super godt for min kone - og jeg havde masser af udfordringer på pisterne :-)

Mvh
Claus

Michael Larsen 21/08 2018 13:47

Sv: Destination med nybegynder

La Rosiere i Frankrig http://www.larosiere.net/en/ en højtliggende ski-by, med masser af blå og røde pister. Snesikker også i uge 3 - skiområdet er sammenhængende med den italienske by La Thuile, så I får franske og italienske pister på en gang - området kaldes San Bernardo efter bjergpasset mellem F og I - og turen til Italien giver fri og super udsigt til Mont Blanc. I kan booke med dk-bureauer DANSKI eller Northlander - eller booke selv via www.ski-france.com (hj.side på dansk) og bo i Balcons La Rosiere direkte på pisten.
Især på den italienske side vil I kunne opleve italiensk pistepræparering og hyggelige "vandhuller" i terrænet.
Jeg har i flere sæsoner haft nybegyndere (voksne) med til San Bernardo-området og ingen er blevet afskrækket af pisternes sværhedsgrad.

Bedste hilsner
Michael

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen