Covidtest fra Norge til brug i Sverige

Maya Grandahl 08/01 2022 17:52

Er der nogen der er hjemvendt fra Norge/Hemsedal efter den 28. december der har fundet ud af hvor man kan lade sig teste før kørsel ind i Sverige. Og hvor meget dette koster.

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Carsten 08/01 2022 20:14

Sv: Covidtest fra Norge til brug i Sverige

Hej Maya
Jeg er ikke hjemvendt fra Hemsedal, men vi skal selv derop i uge 6 og hjem igennem Sverige.
Jeg har fundet det her, som står på flere hjemmesider, så den burde være god nok:
Svinesund Testcenter – fra 995 NOK Adresse: Svinesundparken 3, 1789 Berg i Østfold/Halden.
Der kan bookes tid på denne her hjemmeside: https://www.lege1.no/reserver-time-halden-svinesund

Jeg kunne dæleme godt tænke mig at høre om nogen ved noget om, hvor længe Sverige mon har tænkt sig at vi danskere der er i transit i 2 x 5 timer, skal betale for en test.
NB: Vær opmærksom på at hvis man har været smittet med corona og tester positiv ved indrejse, så er et immunitetspas ikke gyldigt. Hvilket gør at vi skal via Jylland da to af vores børn har været smittet her i juleferie.....øv.
Håber Jeres ferie glider glat :)

Anne Katrine Lindinger 09/01 2022 13:11

Sv: Covidtest fra Norge til brug i Sverige

Hej, et tip herfra.
Min søn er netop kørt afsted mod Hemsedal med sit gymnasie, De har valgt at køre hjem via Kristianssand-Hirtshals (færge), for netop at undgå at alle skal have dyre test, og pga. risikoen hvis en af de ca. 100 elever skulle vise sig at blive testet positiv inden hjemrejse og isoleres tilbage i Norge! Så dette er en mulighed og koster måske oven i købet ikke meget mere end de dyre norske test. Tænker ikke det er så meget længere at køre hjem via Nordjylland.
God tur.
Vh Anne K

Maya Grandahl 10/01 2022 12:08

Sv: Covidtest fra Norge til brug i Sverige

Tak for svar.
Vi er blevet oplyst via Hemsedal turistkontor at nogen bruger dem her. Og er kommet fint igennem. Men de kunne ikke garantere noget.
https://onlinekviktest.dk/

Lars Pedersen 15/01 2022 23:46

Sv: Covidtest fra Norge til brug i Sverige

Er det ikke kun kviktest ved den norske grænse (og ikke PCR)?

Lars Pedersen 16/01 2022 00:34

Sv: Covidtest fra Norge til brug i Sverige

Nå - svar til eget indlæg: Det er kviktest som de gerne vil tage NOK 995 for pr person - dvs med tre børn er det NOK 4.980 ind i Norge og NOK på vej tilbage fra Norge til Sverige.
Det er næsten det samme som vi skal betale for hytten :-).

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen