« Til oversigten

De 5 bedste apps til skiferien

Efter at have testet +50 apps til skiferien, har vi indsnævret hvilke du skal downloade til din smartphone. Der findes rigtig mange gode apps, der kan gøre skiferien både bedre og sjovere.

Vi har samlet de 5 bedste ski apps, i en verden der vælter i apps til skiferien. Du kan finde et hav af forskellige, men det er måske kun 5-10 % af dem, som du egentlig får brugt efter du først har downloadet dem. Flere af appsene kan du lege med hjemmefra og ikke kun når du er på skiferie. 

1. Ski Tracks

Vi har aldrig været på en skitur, hvor dem ved siden af os i liften, ikke mindst 1 gang har talt om, hvor hurtigt de har kørt på ski, for så derefter at hive deres smartphone frem og vise hastigheden på mobilen. App’en er super sjov, hvis i er konkurrencemennesker eller bare ønsker, at se hvor mange meter du/i har tilbagelagt over en dag. App’en bruger telefonens GPS og ikke noget data, så du skal ikke være bange for at din mobilregning bliver enorm. Ved brug af GPS måler den bl.a. højdemeter, fart, antal lifter og meget mere. Den er rigtig sjov at hive frem om aftenen, eller til afterski, efter en god dags skiløb. 



2. Yr.No


En af de bedste vejr apps på markedet. Den giver dig vejrudsigter med forståelig grafik samt dybdegående tekstbeskrivelser. App'en er yderst pålidelig og du kan se hvordan vejret i løbet af dagen skal blive. Er du en af dem der står på ski efter hvordan vejret bliver, så er denne app perfekt for dig. Hvis vejret først klarer op kl. 12, kunne du jo eksempelvis bruge 1 time mere om morgenen i poolen, buffeten, i sengen eller andet. Husk at 1 mm nedbør svarer til 1 cm sne.


3. Weshare by Mobile Pay


Opret, del, chat og betal. Mobilepay har lavet app'en WeShare hvor det nu er super let at holde styr på planlægning og hvem der har betalt og lagt ud for hvad på jeres rejse. På skiferien kommer man tit du for, at man skal lægge ud for hinanden på restauranter eller i baren, hvilket kan give en masse rod, når man skal regne sammen sidst på ugen og finde ud af, hvem der skylder hvad til hvem. Det er pt. den mest simple app til at holde styr på alle udgifterne. Den findes på både dansk, engelsk, finsk og norsk. Det smarte ved det hele er, at den kan kobles op med Mobilepay, så lige så snart i kan se, hvem der skylder hvem, så kan man lave en anmodning i mobilepay - det smart!



4. Ski School



Ønsker du ikke at bruge en formue på, at hyre en skilærer. Så kan du downloade Ski School hvor en skiinstruktør vil give dig gode råd til hvordan du får en bedre teknik. Selve app’en er bygget op med små videoer, der viser hvordan du skal gøre og tænke i de forskellige situationer. Det kan være rigtig smart at se lidt videoer, dagen inden du skal på ski, eller på kørerturen/flyveturen. Da du får en masse gode råd og huskeregler som du kan bruge på skiferien. App’en er til begyndere, øvede og eksperter, du kan altid blive bedre. Hvorfor at de har inddelt videoerne i 4 kategorier, alt efter dit niveau. Selvfølgelig er den ikke ligeså god som en rigtig skiinstruktør, men mangler du lige at få opfrisket grundteknikkerne i skiløbet, så får du ikke bedre vejledning end her.



5. Instagram


Den bedste app på markedet til at dele billeder med er uden tvivl Instagram. Her kan du følge andre personer og skiområder, som viser flotte billeder. Ønsker du at se andre danskeres billeder kan du finde flotte fotos under hashtag #skisportdk, hvor flere personer dagligt lægger billeder op. Vi deler selv billeder og video hver dag, fra vores udsendte der rejser rundt i Alperne, Norden og på den anden side af Atlanten. Men pas på! Du kan blive afhængig af Instagram. På skiferien er det rigtig sjovt at se og dele billeder, men når du først kommer hjem, kan det være hårdt at se et hav af skibilleder, når man ved, man først skal afsted igen om 52 uger :)