« Til oversigten

Hvordan er forholdene?

Der er masser af muligheder for at få en tidlig skitur. Snekanonerne kører i døgndrift og visse steder er der faldet en del sne. Vejrudsigten melder også at der er 146 cm mere sne på vej!

De fleste skiområder er åbne nu og flere af dem nåede lige at få lidt sne inden åbningsdatoen. Det er umuligt at nævne alle skiområder, fordi så mange er åbnet, men vi har samlet en del af de muligheder der er.

Vi krydser fingre!

I forhold til sidste år, er der langt fra ligeså meget på nuværende tidspunkt og vinteren er ikke for alvor begyndt. Det ligner dog, at det snart vil ændre sig. De højalpine områder, står nemlig til at modtage en god mængde sne i denne uge og fra næste weekend af, skulle der gerne lande lidt i de forskellige dale. De sydlige Alper har fået den bedste start og især de franske områder er pt. vinderne. Det er dog nu, at basen for hele sæsonen gerne skal lande, heldigvis så har skiområderne i dag snekanoner i tusindvis, som hjælper med at gøre pisterne klar til skiløbere.

Hør hvordan forholdene var d. 1 december


Vi var taget med Nortlander Ski-tours til Val d'Isère, for at teste hvordan forholdene var. Fredag blev vi lidt nervøse, da der var tåge det meste af dagen, heldigvis fik vi konge vejr lørdag med høj solskin, og søndag begyndte det så at sne. Kigger man på vejrudsigten ser det faktisk ud til, at Val d'Isère skal modtage op mod 146 cm indenfor de næste 7 dage! Nu kommer vinteren.  

Schweiz har mest sne

Det er lige nu, (pr 30/11 - alle tal er herfra) Schweiz, der topper listen og kan præstere næsten fire meters sne de bedste steder. 

I Veysonnaz er der helt op til 3,70 meters sne på toppen og 20 centimeter i bunden. Der er pt kun 1 enkelt af de 88 lifte, der kører, men det er kun et spørgsmål om tid, før flere åbner.

I Skiarena Andermatt-Sedrun er der op til 3 meters sne, og her kører 3 ud af 22 lifte.

I fashionable Davos er 13 lifte ud af 57 åbne, men her er sneen knap så rigelig. 45 centimeter på toppen og kun 5 i bunden.



Her i Davos ser man hvordan toppen har fået sne, men at der er bunden/dalen mangler 

Italien - Godt med sne på toppen og åbne lifter

Sæsonen er fint kommet i gang i støvlelandet, der allerede nu har over 2 meters sne på toppen.

I Tonale ved Trentino er der 2,30 på toppen og 30 i dalen, og her kører 3 lifte ud af 28.

Her kan det lige nu bedre betale sig at vælge Cervinia, der godt nok har lidt mindre sne, 2 meter på toppen og 40 i bunden, men til gengæld er alle 13 lifte i drift.

En mulighed er også Madonna di Campiglio, selv om der kun er 40 centimeter på toppen og 15 i bunden. Men halvdelen af områdets 20 lifte kører.


Her ses Livigno, som har fået fint med sne i dalen

Solide Østrig

Der er både sne og et fint antal lifte, der kører, i Østrig. Områderne med gletschere topper selvfølgelig listen. For eksempel i Sölden, der har 1,80 på toppen og 0 i dalen. Men der er masser af skiløb, og de fleste af liftene kører, nemlig 24 ud af 31.

Hintertuxer Gletscher i Zillertal er lidt mindre sne. 110 på toppen og 15 i bunden, men her kører 17 ud af 20 lifte.

Næsten lige så fint ser det ud på Stubaier Gletscher i Tyrol, der har 85 centimeter på toppen og 5 i bunden. Her er 17 ud af 25 lifte i drift.

I Kitzsteinhorn-Kaprun er der 80 centimeter på toppen og 0 i bunden, men næsten alle lifte kører. 15 ud af 17.

I Obertauern er det 14 ud af 26 der er i drift, selvom snedybderne hedder 30-40 i bund og top.

Og i det nok mest kendte område, St. Anton am Arlberg er hele 13 ud af 88 lifte i sving, selv om snedybderne indtil dato siger 20-25 centimeter i bund og på toppen.



Således så morgenstunden ud på Hintertux


I Zauchensee er der også hvidt udenfor pisterne

Franske forhold

Og nu vi er ved kendte skisportssteder, så kan nogle af de allermest kendte godt være med i det kolde selskab.

I Tignes er der 80 centimeter på toppen og 10 i bunden, og næsten en tredjedel af liftene er åbne. 11 ud af 39.

I Val d’Isere er det næsten halvdelen, der kører - 20 ud af 42. Her er der til gengæld lidt mindre sne. 63 centimeter på toppen og 11 i bunden.

I Val Thorens er der en halv meter sne både i bunden og på toppen og 11 ud af 33 lifte kører.



Val Thorens ligner sig selv

Sverige slår Val Thorens med sne

I Idre Fjäll er der en smule mere sne, nemlig 60 centimeter på toppen og i dalen, men der er endnu kun kommet 3 ud af 35 lifte i sving.



Sverige modtog relativt tidligt på året et stort snefald, som de har forsøgt at gemme til starten af sæsonen

Norge - fuld tryk på kanonerne

Skiløbet er i gang, men der er foreløbig ikke meldt om mere end 30 centimeter sne, men til gengæld kører snekanonerne i døgndrift, så der bliver gjort alt for at give skiløberne stabile forhold og mere sne er på vej.

I Norefjell og Kvitfjell er der begge steder 30 centimeter i top og bund, men der flest lifte åbne i Norefjell. 4 ud af 14, hvor kun en enkelt ud af 12 kører i Kvitfjell.



Hemsedal fik i nat (d. 3/12) 11 cm nysne og mere er på vej

Og de andre…

Der er også muligheder for skiløb i for eksempel Polen, Tjekkiet og Finland.

Zieleniec i Polen har op til 40 centimeters sne og 10 i bunden. Klinovez i Tjekkiet har op til 30 cm og Ruka i Finland op til 20 centimeter. Der er flest åbne lifte i Ruka, hvor 4 ud af 23 lifte kører.

Vil du se hvordan vejret ser ud på din favorit destination så tjek Live Webcams her.

Du kan stadig finde den næste skiferie lige her.

Vi glæder os helt vildt til at levere en ny snemelding til jer, som forhåbentlig kommer til at handle om et ENORMT snefald.


Næste »« Forrige

Se alle nyheder