« Til oversigten

Wagrain/Flachau opruster med Panorama-Link

Den største investering siden G-Link. Det populære skiområde Snow Space Salzburg med Wagrain og Flachau er blevet mere sammenhængende, da den nye lift giver adgang til endnu flere pistekilometer.


Find skiferien til Ski Amadé



Snow Space Salzburg med Wagrain og Flachau, som er en del af Ski amadé, er en af de helt store favoritter, når danskerne skal vælge, hvor skiferien går hen. Det er ikke uden grund, for det er let tilgængeligt fra Danmark og byder på både masser af blå og røde pister. Områderne byder på store brede pister, og samtidigt er det ekstremt børnevenligt. 

Ud over at være gode områder for familier, så er østrigske Wagrain og Flachau særligt gode til er at have fingeren på pulsen for konstant at optimere skituristernes ferier i området. Det kommer os nu endnu gang til gode, da de til vinteren 20/21 kunne præsentere den nok største skinyhed for danskerne i lang tid. 

Seneste kæmpe investering og opgradering af området kom vinteren 2013/14, hvor G-link liften åbnede og forbandt bjergene Grießenkareck og Grafenberg, så skiløbere undgik en tur gennem Wagrain by, hver gang man ville på tværs af bjergene. Det var dengang banebrydende for området, og nu er endnu en opgradering af samme niveau på vej.

Derfor er Panorama-link genial

Vi har selv stået på ski i området et utal af gange, og har du ligesom os besøgt Wagrain eller Flachau, så har du sikkert også lavet en dagstur ud af at besøge skønne Zauchensee eller Kleinarl/Flachauwinkl. Udfordringen her, har dog altid været, at man skal med bus for at besøge de steder. Den "ulempe" er væk nu og gør at du i princippet kan stå på ski fra Alpendorf og helt over til Zauchensee (OBS. Du skal lige krydse vejen ved bunden af Flachauwinkl, for at komme til Zauchensee.) 

Samtidigt er området blevet det 6. største skiområde i Østrig med over 200 sammenhængende pistekilometer!

Panorama-Link gør området endnu mere alsidigt. Det åbner op for et hav af muligheder. Teenagere som vil køre i park, kan tage forbi Absolute Park i Flachauwinkl, vil man besøge hyggelige Zauchensee er der pludselig ikke langt derover og vi kunne blive ved med at nævne alle de mange fordele og muligheder. 


Panorama-Link går langs bjergryggen og åbner op for mange nye muligheder (rød streg = gondol)

Ny Panorama-Link skal binde områderne sammen

Allerede i 2017 var der udsigt til denne investering, som desværre blev udskudt! Henover sommeren 2020 blev den nye lift opført. Den kom til at hedde Panorama-Link, og følger samme princip som G-Link. Panorama-Link skal nemlig ikke, som de fleste andre lifte transportere skiløbere nedefra og op i området, men derimod på tværs. Turen fører skiløbere langs bjergryggen ind i dalen fra Wagrain mod Kleinarl og dermed bliver skiområderne Wagrain/Flachau og Shuttleberg Flachauwinkl/Kleinarl for første gang sammenkoblet, hvor besøgende førhen skulle med bus mellem de to områder.



Før i tiden skulle man med med en bus på vejen til højre for den røde streg. Bussen mellem Grafenberg liften og Kleinarl tager ca. 20 minutter i vintersæsonen.



Med G-Link og Panorama-Link blec området rigtig godt forbundet, samtidigt har der i mange år været rygter om en gondol fra toppen af Flachau til Zauchensee, om den bliver til noget vil tiden vise. 


Over 200 km sammenhængende pistekilometer

Med den nye Panorama-Link udvides det sammenhængende skiområde altså markant. Det bliver nu muligt at stå på ski fra Alpendorf til Zauchensee, mens der nu bliver hele 205 sammenhængende pistekilometer i området, hvilket er en markant stigning fra de forhenværende 120 pistekilometer. Det betyder også at skiområdet bliver et af seks østrigske områder, som kan tilbyde mere end 200 sammenhængende pistekilometer. Samtidigt må man ikke glemme, at ved Ski amadé liftkortet, som bruges i Flachau og Wagrain, der får man mulighed for at stå på ski på over 760 kilometer pister på mere end 25 destinationer. Læs mere om Ski amadé her.


Video - Panorama Link


Video - Se testtur her



De kolde facts

Længde:3.2 kilometer
Højdemeter:72 meter
Fart:6 meter / sekundet
Transporttid:cirka 8 minutter
Antal kabiner:65
Antal personer pr. kabine:10



Således ser stationerne ud på papiret. Det bliver en forbindelse som giver masser af hele værdi til området. 


Flere nyheder på vej til området

Selve Panorama-Link er en 10-personers kabinelift, som er designet til formålet netop at skulle give passagererne en unik panoramisk udsigt over Hohe og Niederen Tauern på den 8 minutter lange tur. Fremover vil man fra Flachau-/Wagrainsiden skulle stå på, på en ny bjergstation ca. 300 meter lavere beliggende end den nye Flying Mozart topstation på Greißenkareck som åbner i december 2021/22. Kommer man fra Kleinarl kommer bjergstationen til at ligge ca. 300 meter nord for Lumberjack Shuttle bjergstationen. 

- Se den nye Flying Mozart her

Se hvilke andre 5 skiområder i Østrig der byder på over 200 pistekilometer her.

Skiferie forslag i Wagrain

Sporthotel Wagrain Sporthotel Wagrain Bil fra 7.107,-/pers.
Hotel Tatzlwurm Hotel Tatzlwurm Bus fra 4.264,-/pers.
Haus Perigrina lejligh... Haus Perigrina lejligh... Fly fra 6.498,-/pers.
Nulstil   Udvidet søgning

Næste »« Forrige

Se alle nyheder