Skiferie i påsken - her er de bedste destinationer og tilbud »
Højere sol, lavere priser og mere plads på pisterne - hvad mere drømmer du om?
Påsken er den perfekte anledning til at afslutte en god skisæson med en sidste tur på pisterne.
Hvis du napper et par fridage, har du en god lang uge at bruge i sneen, og der er fine chancer for at booke en skiferie i påsken til en god pris.
Find skiferie i påsken
Hvorfor skal du tage afsted i påsken?
1: Snesikre destinationer til skiløb i påsken
Her er vores bud på fem skiområder i fem forskellige lande, hvor du kan suse ned ad pisterne og få masser af sne, selvom kalenderen siger april.
Åre (Sverige)
Mange tænker på de højeste alper og det nordligste Norge, når de overvejer en skiferie i påsken - Sverige har dog også noget at byde ind med. Åre er et af nordens bedste skiområder, og det lukker først til maj.
Her kan du nyde et højtbeliggende svensk skiområde, hvor toppen, der ligger cirka 1.400 meter over havets overflade, giver høj snesikkerhed i påsken.
Mayrhofen (Østrig)
Mayrhofen er et stærkt bud på skiløb i påsken, især hvis du gerne vil kombinere varieret skiløb med høj snesikkerhed - jeg har selv været der i påsken for nogle år siden.
Det højeste punkt ligger i over 3.200 meters højde, og det gør Mayrhofen til et oplagt valg i april, hvor forårssolen begynder at få fat, men sneen stadig ligger solidt i højden.
Find en skiferie i påsken til Mayrhofen
Obertauern (Østrig)
Obertauern er kendt som et af Østrigs mest snesikre skiområder - og med god grund. Skiområdet ligger allerede fra cirka 1.700 meter over havets overflade, og den høje beliggenhed sikrer stabile sneforhold langt ind i foråret.
Her kan du stå på ski hele vejen rundt om byen, og sæsonen strækker sig ofte til starten af maj.
Find en skiferie i påsken til Obertauern
St. Anton (Østrig)
St. Anton er en klassiker i de østrigske Alper og et solidt valg til påskeskiløb, hvis du går efter både udfordrende pister og høj snesikkerhed. Skiområdet er en del af Arlberg og byder på skiløb helt op til 2.811 meter over havets overflade.
I påsken er der ofte færre gæster end i højsæsonen, men stadig masser af liv i byen. Kombinationen af højde, store sammenhængende skiområder og forårssol gør St. Anton til et rigtig godt bud på sæsonens sidste skiferie.
Find en skiferie i påsken til St. Anton
Hemsedal (Norge)
Hemsedal åbner tidligt i november, og her varer skisæsonen ofte indtil starten af maj - det betyder, at der er masser af muligheder for at tage årets sidste skiferie i Hemsedal.
Her ligger toppen cirka 1.500 meter over havets overflade. Når vi kombinerer den nordlige og den høje beliggenhed, får vi god snesikkerhed i foråret.
Find en skiferie i påsken til Hemsedal
Cervinia (Italien)
I de sidste tre sæsoner har Cervinia først lukket ned for skiløbet mellem den 1. og den 9. maj. Det betyder, at du kan kombinere skiløb med høj sol (for det meste) og få en fantastisk afslutning på skisæsonen.
Her kan du nyde skiløb i verdensklasse og en høj snesikkerhed i det højtliggende område, hvor det højeste punkt er 3.500 meter over havets overflade.
Find en skiferie til påske i Cervinia
Val Thorens (Frankrig)
Sidste år kunne du stå på ski i Val Thorens indtil den 8. maj, og der er ingen grund til at tro, at det skulle være meget anderledes i denne sæson. Her ligger skiområdets højeste top 3.200 meter over havets overflade.
Der er som regel bedre plads på pisterne i påsken, fordi mange allerede her tænker på sol og sommer. Især franskmænd vender blikket mod havet og stranden, og det giver meget plads i Alperne, der kan være helt suveræne i påsken med masser af sol.
Find en skiferie i påsken til Val Thorens
Ischgl (Østrig)
I Østrig kan du stå på ski flere steder i påsken - du kan eksempelvis tage til Ischgl, hvor der er god snesikkerhed helt indtil maj.
Området er meget populært blandt danskere, der vil have perfekte pister og høj stemning. Her er snesikkerheden i top, og skiområdet ligger mellem 1.400 og 2.872 meter over havets overflade.
Find en sen skiferie til Ischgl
2: De bedste priser på skiferier i påsken
Selv om priserne altid stiger lidt, når mange har ferie, er priserne allerede begyndt at falde lidt hos de forskellige bureauer i påsken. Det er sent på sæsonen - og det betyder ofte, at der også er lave priser.
Du kan dog stadig gøre dit for at spare lidt penge og få en ekstra billig skiferie i påsken. Du kan naturligvis spare penge på indkvarteringen og vælge en billigere destination - men du kan også sammenligne tusindvis af rejser i vores skirejse-database. På den måde er det let at finde en billig skiferie til påsken.
3: Skiferie i påsken med fly eller bil
En anden vigtig overvejelse er, om du vil rejse på skiferie i påsken med fly eller i bil. Mange vælger at tage fly, når de vil sydpå på korte skiferier. Det giver mere tid på pisterne, men til gengæld er det ofte dyrere end både tog, bus og bil.
Der er fordele og ulemper ved alle transportformer. Hvis du er i tvivl, kan du læse mere i vores guide til transport på skiferien, hvor vi vejer de forskellige fordele og ulemper.

4: Fare for forbrænding i påsken
Når du tager på skiferie til påske, er dagene blevet en del længere, og det betyder, at solen har fået mere magt, så pas rigtig godt på, og brug masser af solcreme.
Nogle bruger lang tid i liggestolene på bjerget - sommetider i bikini, men det kræver høj faktor og god smøring. En tredjegradsforbrænding ser ikke godt ud og giver forfærdelige nætter.
Solen og varmen betyder også, at du kan sidde udenfor længere og nyde den sidste sol på toppen af bjerget, når du er på skiferie i påsken. Herefter kan du køre ned, efter at liftene er holdt op med at køre, hvis du bare sørger for at kunne komme helt ned.
Men husk, at sneen kan være tung i bunden, og kan gøre den sidste nedfart anstrengende - det skal du dog bare se som god motion ;).
Nede i byen er der stadig lunt, og du kan sidde udendørs i skitøjet på caféer og restauranter.
5: Snesikkerhed på skiferien i påsken
Et tip kunne være at vælge et højtliggende sted, så der er sne og ikke kun slush ice. I bunden af pisterne kan der være grødet og sjappet, så det er bedst at kunne køre godt oppe i terrænet.
En god ide vil være at tjekke snestatistik, samt sne- og vejrudsigterne for de forskellige destinationer, inden du bestiller en skiferie til påske - se vejr, snestatistikker & webcams. I skal måske også overveje at søge mod et skiområde med gletsjer eller snesikre skiområder.

Solstole klar til at tage imod jer på årets påskeskiferie
7 fordele ved at tage på ski i påsken
- Du skal kun tage få fridage
- Skidagene er længere og varmere.
- Du kan få farve i kinderne
- Der er god sigtbarhed
- Du kan finde gode tilbud
- Vintertøj og udstyr er ofte på tilbud
- Der er god plads på pisterne
Køb billigt skiudstyr, inden du tager afsted i påsken
Hvis du køber heldigt ind, kan hele din skiferie i påsken måske blive tjent ind igen, så du er klædt på til de næste mange skiture fremover… og med eget udstyr er du nødt til at tage på endnu flere skirejser. Det er en win-win.

Så glad bliver man af nogle dage i sol og sne.
> Find din næste skiferie her.
> Se snestatistikker fra skiområderne her.
> Se de snesikre skiområder i påsken