« Til oversigten

Opgradering af liftsystemet i Saalbach-Hinterglemm

I de kommende år investerer Saalbach-hinterglemm ikke mindre end 43 millioner euro i en opgradering af deres liftsystem. Den første nye lift står klar allerede til vinter.

Saalbach-Hinterglemm er en del af et af Østrigs største skiområder "Skicirkus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn" med 270 kilometer pister og 70 lifter. Skiområdet er populært og besøges hvert år af mange tusinder skiturister, hvoraf mange af dem er danske. For at gøre skiområdet endnu mere attraktivt blandt skituristerne, så investerer Saalbach-Hinterglemm i de kommende år 43 millioner euro i liftsystemet. Udover opgradering af nogle af de eksisterende lifter er der desuden planer om en forbindelseslift mellem Saalbach-Hinterglemm og naboområdet Zell am See.

Første nye lift klar til vinter

Den første nye lift står allerede klar til den kommende vinter. Med knap 30 års levetid opfylder Schönleitenbahn ikke længere standarden for lifter i området og derfor opgraderes den nu til en moderne 10-personers kabinelift. Med den nye lift øges kapaciteten desuden med 1.200 personer i timen, så Schönleitenbahn fra den kommende vinter kan fragte 3.200 skiløbere op på bjerget i timen.

Foto: © Saalbach-Hinterglemm


Således ser den nye Schönleitenbahn ud på tegnebrættet

Saalbach skal forbindes med Zell am See

Den nye lift er første skridt i det, der efter planen ender med en lift mellem Saalbach-Hinterglemm og Zell am See – hvilket vil skabe et skiområde med over 400 kilometer pister. Går det som planlagt, så står denne forbindelse klar fra vinteren 2018/19, hvilket vil gøre skiområdet endnu mere attraktivt.

Foto: ©Saalbach-Hinterglemm, fotograf Viktoria Gensbichler


De nye investeringer for 43 millioner euro hæver standarden i hele Saalbach-Hinterglemm området 

Se flere billeder fra byggeriet i Saalbach af bl.a. en ny 12'er ekspress lifte samt opgraderingen af Schönleitenbahn her

Når der tales om udvikling af skiområder, ligger Saalbach Hinterglemm ikke på den lade side. Der udvikles konstant i området, og det er ikke længe siden, at de blev forbundet med Fieberbrunn. En sammenslutning der kostede 150 mio. DKK, men som gjorde at Saalbach fik adgang til Tirols mest sne-rige region (Pileerseetal). Læs meget mere om den dyre lift her.

Skiferie forslag i Saalbach

Hotel Saalbacher Hof Hotel Saalbacher Hof Bil fra 3.402,-/pers.
Gästehaus Wechselberg... Gästehaus Wechselberg... Bus fra 4.073,-/pers.
Alpinresort Sport & Sp... Alpinresort Sport & Sp... Fly fra 13.748,-/pers.
Berger's Sporthotel Berger's Sporthotel Bil fra 4.875,-/pers.
Nulstil   Udvidet søgning

Næste »« Forrige

Se alle nyheder