« Til oversigten

Derfor skal du booke en offpist-guide på skiferien

Hvis du gerne vil stå på ski i offpisten er det vigtigt have øje for sikkerheden, det kan en guide hjælpe dig med – og så kan du også få tips til den bedste sne og de sjoveste ruter.

Der er ingen tvivl om, at den uberørte sne og de dybe spor kan trække i enhver eventyrlysten skiløber, men inden du begiver sig udenfor pisterne, er der en række forholdsregler du er nødt til at forholde sig til. Det er både vigtigt at have et vist snekendskab og det rigtige udstyr – og så kan det være en fordel at booke en offpistguide til at lede gruppen. 


Guider kender de lokale forhold og er altid godt forberedte i tilfælde af at alt ikke går efter planen


Hvorfor booke en guide til offpisten?

Selvom du er en habilskiløber med en masse erfaring, så kan det stadig anbefales at booke en guide, hvis du ønsker at begive sig ud i offpisten.

Den umiddelbare fordel ved en offpistguide ligger i selve ordet: At du får en, som kan vise dig området. Typisk er det områdets mest erfarnes skiinstruktører, som arbejder som offpistguider og det er derfor også nogle af de mennesker, som kender området ud og ind. Det betyder, at en offpistguide vil kunne vise dig, hvor den bedste sne findes, så du får det optimale ud af din dag i offpisten.

Fordi den lokale offpistguide kender området udenad, så betyder det også, at sikkerheden kan optimeres, når det er en guide, der leder gruppen. Gennem sin uddannelse og kendskab til området har en offpistguide en unik viden om sneens bevægelser og konsekvenser af vejr og vind, så laviner og andre uheld kan undgås.

Inden en offpistguide bevæger sig uden for pisterne med en gruppe skiløbere fortæller vedkommende altid gruppen om det sikkerhedsudstyr, som påkræves på turen. Gruppen får derfor en introduktion og en genopfriskning af, hvordan udstyret bruges, og hvordan man skal bevæge sig på bjerget for at øge sikkerheden – en viden som altid er god at have med sig og få genopfrisket jævnligt.


Guiderne er oftest født i området og kender bjergene som deres egen baglomme, hvilket øger din sikkerhed


Påkrævet udstyr i offpisten

Der er officielt ingen lovmæssige regler om, hvilket udstyr man skal medbringe, når du ønsker at stå på ski i offpisten. Der er dog en række uskrevne regler og ren fornuft, som bør følges. Det anbefales at du som minimum kører med hjelm og medbringer lavinebipper, skovl og sonde, når du bevæger sig udenfor pisterne. Det er desuden en god ide ligeledes at køre med rygskjold og afhængigt af terræn og niveau, kan man overveje at medbringe en lavinerygsæk.

Når du booker en offpistguide, så er endnu en fordel, at skiskolen, man booker sin guide igennem, stiller lavinebipper, skovl og sonde til rådighed til gruppen, hvis alle ikke selv har det nødvendige udstyr. Det er ligeledes dette udstyr, som guiden giver en introduktion til, inden gruppen bevæger sig udenfor pisterne.  

- Det skal du have med i rygsækken i offpisten


Guiderne viser og fortæller oftest om, hvordan udstyret fungerer samt hvordan i skal bruge det, hvis noget går galt


Priser på en offpistguide

Afhængig af hvilket land og skiområde man befinder sig i, så varierer priserne på at få en guide med en offpisten. Det betyder også noget, om du vælger at booke dig ind i en åben gruppe eller ønsker en privat guide. Fordi sikkerheden skal være i top, så tager en offpist guide oftest kun 4-6 personer med pr. gruppe.

Generelt i Alperne ligger priserne ca. på omkring 100 euro pr. person for 4 timers offpistguiding typisk fra kl. 9 til kl. 13, da sneen er bedst om formiddagen. Hvis man er i et område, hvor der tilbydes åbne grupper efter niveau, kan man godt opleve, at prisen er lidt lavere, mens den er lidt højere, hvis man ønsker en privat guide, som skal guide en gruppe med forskellige niveauer. Her er fordelen dog at man som en gruppe venner eller familie kan have sin egen guide, hvor der er plads til alle på tværs af niveauer.


Sikkerhed er en ting, noget andet er at guiderne næsten altid kan finde uberørt sne! Og det er fedt!!!



Noget af det vi selv sætter stor pris på ved en offpisteguide er, at de tager styringen og viser vejen, så du bare skal følge med og vente på at du kan køre uberørt pudder.


Det spiller også en rolle, om der er tale om et stort populært skiområde eller et mindre kendt område.

Et priseksempel fra Frankrig er populære Chamonix, hvor man kan booke en offpistguide til 380 euro for op til fire personer i fire timer. Her er det muligt at medtage to ekstra personer for kun 30 euro pr. person.

Et andet fransk – men mindre turistet – område er Valloire, som ligger lige ved siden af Val Thorens. Her er det muligt at booke en offpistguide i 5 timer for 285 euro. Prisen er den samme for op til 5 personer, som er max i en gruppe, og giver altså en personpris på kun 57 euro.

I St. Anton, som er et af Østrigs bedste offpist områder, koster en offpistguide i 5 timer 362 euro eller 6 timer for 410 euro. Det er som udgangspunkt for én person. Her koster alle yderligere personer 30 euro ekstra. Her skal man dog have i mente, at der er tale om en hel dags guiding, når man ser på prisen.

Tager man blot en lille times kørsel væk fra St. Anton kan man i Silvretta Montafon, få 5 timer med en offpistguide for 74 euro pr. person i grupper af 5-8 personer.  

*priser kan variere fra skiskole til skiskole. Brug disse priser som pejlemærke.


Vi har selv været afsted masser af gange uden guide, og oftest droppet af følge andres spor som det her, da vi har været i tvivl om hvor sporene ender. Er du afsted med en guide er du garanteret, at du får fede runs og sikre linjer.


Hvad hvis forholdene ikke er med os?

Når man står på ski i offpisten afhænger alting af sikkerheden, og der er nogle faktorer som bare skal være i orden, før det er forsvarligt at tage ud. Det betyder også, at selvom man har booket en guide, så kan man risikere at vejret eller sneforholdene ikke er gode nok. I sådan et tilfælde vil det være op til guiden at afgøre, hvorvidt turen skal aflyses og udsættes til en anden dag, eller om ruten blot omlægges, fordi forholdene er bedre på den anden side af bjerget. 

Det er offpistguidens job at sikre, om det er forsvarligt at tage ud og hvor det er forsvarligt. Skulle uheldet være ude og guiden aflyser turen pga. forholdene, så er det kostume, at prisen refunderes eller der sættes en ny dato.

Det er trods alt umuligt at bestemme over vejr og vind, selv for de dygtigste offpistguider.


Man er ikke altid lige heldig med vejret. Her er guiderne gode til, at tale sammen med dig/jer om hvad der findes af muligheder og hvor i kan tage hen for måske at få bedre sigt. 


Hvis du vil høre med om at tage ud med en offpistguide og se, hvad du kan forvente kan du se videoen herunder, hvor Thomas er taget på tur med den lokale offpistguide i Obergurgl/Hochgurgl. 


Hør Thomas fortælle efter 4:30 hvorfor man skal booke en offpiste-guide


Læs også:

- De 7 bedste offpiste skiområder i Europa

- De 10 bedste offpiste skiområder i verden

- Det skal du have i rygsækken når du kører offpiste

Nulstil   Udvidet søgning