« Til oversigten

9 ting du skal opleve på din skiferie i Schladming

Vi bringer dig her 9 helt unikke tips, som du kan bruge på din skiferie i Schladming. Det er alt fra, hvor I finder den bedste burger, den sjoveste afterski til den mest afslappende wellness.

Byen Schladming agerer som skicentrum for området Dachstein-Tauern-Region og består af 4 sammenhængende, dog forskelligartede bjergtoppe; Hauser kaibling, Hochwurzen, Planai og Reiteralm. Destinationen der rummer omkring 170 kilometer pister, er kendt for et fantastisk skiløb og et energisk byliv. Førnævnte er basale forklaringsfaktorer for utallige kåringer – herunder som Europas bedste skiområde flere gange.

Populariteten bunder i, at Schladming er en destination, der har noget for alle – både børn, unge, forældre og ældre. Man har med liftkortet adgang til hele Ski Amadé-sammenslutningen, som byder på i alt 760 km pister fordelt ud over blandt andet: Wagrain, Flachau, Maria Alm, Zauchensee, Bad Gastein og mange flere. Skiområdet dækker generelt over 174 kilometer perfekt præparerede pister, over 40 hyggelige spisesteder samt en by der rummer af liv.


1. Natskiløb

Lifterne er lukket, aftensmaden er nydt og mørket falder på. Nu vil skiløbet først kunne blive genoptaget tidligt næste morgen på langt de fleste destinationer, men ikke i Schladming. Piste nummer 33 finder sted på Hochwurtzen i Nabobyen Rohrmooser, der dog er en del af området og bestemt et besøg værd. Her er der nemlig åbent for 3 kilometer oplyst natteskiløb, hvilket er en oplevelse for sig selv. Pisten er tilgængelig via Hochwurzen Peak Lift og er åbent mandag til lørdag fra 19-21:30. Pisten er oplyst af meget moderne udstyr, som sikrer formidabel sigtbarhed og en markant anderledes oplevelse på ski, end man har prøvet før. På netop samme lokation kan du også få den vilde oplevelse af at prøve Østrigs længste kælkebane; noget der kan danne basis for super god familiehygge.

Copyright: Gregor Hartl

Pisterne er i top og tid er der ikke så mange mennesker

2. Blue Tomato

I en sidegade til gågaden ligger skibutikken Blue Tomato, som tiltrækker mange fra de omkringliggende områder. Her kan du altså gøre en skarp handel blandt det enormt store udvalg, hvilket også kan være en super anledning til at opfriske dit gear eller prøve lidt alternativt.

3. Dachstein-gletscheren (Der Dachstein)

Når du besøger Schladming, har du også liftkort til Dachstein-gletscheren. Som Ski-amadé selv udtaler det, så kaldes Dachstein-gletscheren et naturligt sneparadis helt oppe over skyerne (2700 meter). Ikke nok med at det er et naturligt paradis, så har det også åbent på årsbasis. På gletscheren kan du finde skønne pister, der næsten altid er velpræparerede samt bestående af god sne grundet højden. På Dachstein-gletscheren ligger Dachstein Superpark, en funpark af højeste klasse, der benyttes af blandt andet verdenseliten specielt i sommerperioden. Parken rummer over kickers, funbox jumps, down/flat/down rails, rainbow tubes, flat rail to banana down special, flat/up tube, frameboxes og meget mere.

Foto: Dachstein

Superparken er altid af høj kvalitet

Men magien stopper slet ikke her. På gletscheren er der meget mere at komme efter. Ice Palace er en spændende og mystisk verden af sne og is dybt inde i gletscheren, hvor du kan opleve en rejse gennem Styria, der oftest omtales som Østrigs grønne hjerte. Ydermere kan du opleve den magiske hængebro, hvor du i nærmest euforisk tilstand kan stå og betragte Østrigs højeste tinder i horisonten. Sidst men ikke mindst kan du også opleve Dachstein Skywalk og Panorama-gondolen, som henholdsvis er en utroligt betagende smuk himmelbro og en kæmpegondol, der svæver stille henover den admirable sneklædte gletscher.

Copyright: Planai-Hochwurzen-Bahnen

Du kan se milevidt herfra 

4. Byens bedste burger

Vores bud på byens bedste burger er uden tvivl på Platzhirsch-Alm, det samme går for wienerschnitzel. Her finder man også en mere autentisk afterski-stemning end på det gigantiske Tenne og selveste Arnold Schwarzenegger er ven af huset, hvorfor der er lavet en særlig stue i hans navn, hvor maden kan indtages. Ydermere er denne bar også kendt for champagne, og du får en flaske hængt i loftet med dit navn på, hvis du køber en Möet & Chandon. Det er altså i bund og grund et super sjovt og hyggeligt sted.

5. FIS Alpine Ski World Cup pister

Der er flere gange blevet afholdt FIS verdensmesterskaber i alpint skiløb i Schladming. Det betyder, at store dele af skiområdet er rustet med nogle af verdens bedst præparerede pister, da de skal leve op til de strenge standarder fra det Internationale Skiforbund. Men det unikke i det er, at alle disse imponerende skarpe pister er åbent for alle, når der ikke afholdes world cup. Det vil altså sige, at du som besøgende i Schladming kan prøve Super-G, slalom, Giant Slalom og downhill på lige fod med verdenseliten. Det er noget, der kan føles som at spille på nogle af de største fodboldstadions i verden; ganske magisk. Ydermere bliver der hvert eneste år afholdt et slalom world cup løb i Schladming, hvor over 50.000 mennesker tørner sammen for bunden af den store world cup piste. At alle disse mennesker strømmer til byen gør, at det hele forvandles til en stor fest og byens midte giver konnotationer til Distortion, når løbet er ovre. Helt sikkert en oplevelse værd.

Prøv lige og se en menneskemængde!

6. Luksus-spa

Tag på udsøgt luksus-spa på Hotel Pichlmayrgut, som er et femstjernet spahotel i hjertet af Schladming. Her kan man enten købe et endagskort eller månedskort (50 euro), hvis man er der længere tid. Der er ikke noget bedre at tage sig til efter en lang skidag, som at lægge sig i de varme bade og døse hen i boblerne til det beroligende musik. Spaen er enormt stor og der er omkring 15 forskellige ting at prøve derinde. Det er hvert fald en skøn afslapning, som klart skal prøves.

7. Hohenhaus Tenne Schladming

Tenne er intet mindre end Europas største afterski-chalet. Hele vinteren vil der i denne pragtfulde afterski-hytte blive præsenteret kendte kunstnere på den store party-scene. Hohenhaus Tenne fungerer som et afterski-centrum for alle regionerne i området, som tørner sammen og skaber en helt ny dimension af afterski. Når man siger, at Tenne er Europas største afterski-chalet, så er det ikke for sjov. Tenne er rustet med intet mindre end en restaurant, syv barer, en natklub på tre etager og to pensioner – alt sammen fordelt på over 3.000 kvadratmeter. Hver eneste uge er der events, hvor kendte som Oluf Henning kommer og spiller.


Europas største afterski "højhus" forstår at give den gas

Nytårsfesten er kanon, det samme er gældende for fastelavnsfesten og festen efter Worldcup-løbet. Og ikke nok med, at Hohenhaus Tenne danner rammerne om den bedste afterski og det bedste natteliv, så kan man også arrangere firmafester samt private arrangementer, hvor I kan blive bespist med lækker gastronomi fra en rustik buffet eller en særpræget menu.


Til de store arrangementer er der fuld tryk på 

8. Snapsesmagning

Det er et super godt insider-tip at tage til snapsesmagning eller blot besøg det lille brænderi, Wein- & Schnaps Spezialitäten Toni, midt på torvet i Schladming. Her kan man smage eller købe spændende og sjove snaps med en masse forskellige smage.

9. Mexicansk mad

Marias Mexican er en restaurant med anderledes mad i forhold til resten af byens mange spisesteder. Her er det en smule dyrere at spise, men den mexicanske mad er helt i top. Her kan man ligeledes tage på bar og nyde en opløftet stemning efter 22-tiden.



Schladming byder på en masse godt skiløb og gode dagsture på de 4 sammenhængende bjerge

Læs mere om Schladming her

Skiferie forslag i Schladming

Hotel Planai LADIES WE... Hotel Planai LADIES WE... Bus fra 4.948,-/pers.
Gasthof zum Kaiserweg Gasthof zum Kaiserweg Fly fra 7.545,-/pers.
Hotel Planai Hotel Planai Bus fra 5.048,-/pers.
Nulstil   Udvidet søgning