Ny skidestination i Sverige investerer i fremtiden

Ny skidestination i Sverige investerer i fremtiden

Idre Himmelfjäll som i forvejen er Sveriges nyeste område står til 2021/22 sæsonen klar med flere nyheder. Skigæster kan blandt andet glæde sig til fire nye pister og udvidet børnefaciliteter.

Tilbage i december 2019 åbnede Idre Himmelfjäll som spritny skidestination med 22 pister. Det er første gang i 30 år, at Sverige får et nyt skisportssted. Udover at åbne med en overbevisende størrelse, så har de ambitioner om at blive blandt Skandinaviens største skiområder med intet mindre end 50 pister og plads til 20.000 senge i byen i løbet af 15 år. Der er derfor høje forventninger til Idre Himmelfjäll, som bestemt heller ikke ligger på den lade sige. Allerede til sæsonen 2021/22 byder skiområdet på en række nyheder i det nordlige Dalarna.
Der er fuld fokus på børnene i Idre Himmelfjäll

Nyt skitorv og børneområde

Idre Himmelfjäll har fra begyndelsen proklameret, at de vil skabe den perfekte skiferiedestination for børn og deres forældre. Det afspejles i de nye tiltag denne vinter. Der er i området blevet etableret et nyt skitorv som har de mindste skiløbere i fokus. Her kan man finde en skikarrusel og et 100 meter langt overdækket transportbånd, som hjælper familiens mindste til en god første oplevelse med ski under fødderne. Tæt på skitorvet ligger også en legeplads og området nye store restaurant Renen & Älgen, så det er nemt at mødes hele familien.
Området bliver udvidet med intet mindre end fire nye pister den kommende sæson

Skiområdet får sin første sorte – og tre andre pister

Det er ikke kun børnene, der kan glæde sig til den kommende sæson i Idre Himmelfjäll. Til de mere garvede skiløbere åbner skiområdet sin første sorte pist. Pisten er opkaldt efter den lokale skiløber og tidligere olympisk mester i alpint skiløb, Frida Hansdotter, og har fået navnet Frida Race Arena. Den nye sorte pist kommer til at strække sig fra toppen af Valhallia Express gennem træerne og rammer den blå piste Långstigen kort før bunden. Udover Frida Race Arena får Idre Himmelfjäll også tre nye familievenlige pister. Der kommer en ny grøn og to nye blå pister. De blå er den lange nummer 27 med navnet Skogsälvans Slinga helt til venstre i området, og den tilsvarende lange nummer 34 og navnet Bergtvättebacken helt til højre i området. Den nye grønne er Flingas Barnland med nummer 5 i forbindelse med børneområdet tæt på receptionen.
Idre Himmelfjäll bliver kun større og vil være blandt Skandinaviens største skiområder

Idre Himmelfjäll rykker tættere på Danmark

Naturligvis ikke bogstaveligt, men det vil føles sådan. Til vinter vil det være muligt at flyve direkte til den internationale lufthavn Scandinavian Mountains Airport fra både København, Aarhus, Aalborg og Sønderborg. Fra Scandinavian Mountains Airport er der cirka 1 time og 45 minutters kørsel nordpå til Idre Himmelfjäll. Selve flyveturen tager mellem 1 time og 20 minutter til 2 timer, og de nye direkte flyvninger betyder, at det er muligt at stå på ski blot få timer efter, at man er taget hjemmefra.
Som noget nyt tilbyder to danske rejsebureauer pakkerejse til Idre Himmelfjäll med direkte fly fra Aalborg, København og Sønderborg. Dermed kan du trygt booke din skiferie hertil. Læs meget mere om mulighederne her.

Læs meget mere om Idre Himmelfjäll her

Udgivet af: Sofie Ærthøj

Rejsebureauer til Idre Himmelfjäll
Fakta om Idre Himmelfjäll
Skiområdet: 549-872 m.o.h.
Byen: 549 m.o.h.

18 pister i alt
8 stk.
7 stk.
3 stk.

Lifter: 8 stk.

Slæbelifter: 7
Stolelifter: 1

Mere om skiferie i Idre Himmelfjäll

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen