Rulleski det nye sort? – Vi testede det på egen krop

Rulleski det nye sort? – Vi testede det på egen krop

I højt solskin og godt humør satte vi i søndags kursen mod Aarhus Skiklubs gratis arrangement ”rulleski for begyndere”. Nu skal grundformen tunes, så vi er super klar til sæsonens ture.

Online: 23/09 2014

Skisæsonen nærmer sig med hastige skridt, så nu skal grundformen tunes, så vi er super klar til sæsonens ture.
Til arrangementet var der udstyr til låns og en super instruktør, Kaj, klar til at lære fra sig af rulleskiens ædle kunst.

Turen startede med en lille køretur fra Aarhus Skiklubs klubhus på Grumstolvej (hvor vi fik styr på grejet) herefter satte vi kursen mod en parkeringsplads i nærheden, hvor vi nybegyndere kunne lave vores begynder fejl uden at genere omgivelser og trafik.

Balancetræning

Der blev lavet flere øvelser for at lære at finde balancen samt for at føle os trygge på ”skiene”, først ture frem og tilbage på en rulleski af gangen med afsæt fra det ”frie ben”. Så ture to og to med skistave foran for at støtte mv.

Til sidst kørte vi ottetaller hvor vi krydsede hinanden, det gik også overraskende fint!

Efter de mange øvelser og vejledning fra rulleski-mesteren Kaj, gik det egentlig meget godt, bedøm selv på videoen nederst, hvor vi trillede lidt rundt for os selv efter træningen.

Hvis du har stået på rulleskøjter, skøjter eller allerede været på langrend, vil du måske lære det lidt hurtigere, så du skal ikke lade dig skræmme af de rullende planker.

Du kan stadig nå det

”Rulleski for begyndere” løber over 4 gange og næste gang er på søndag den 28/9 2014, så trop op med godt humør og giv slip, så skal det nok blive sjovt.

Rulleski teknikken kan overføres direkte til langrend, så skal du på langrend til vinter eller bare trænger til en anderledes og rigtig effektiv motions form som styrker hele kroppen, så er rulleski måske noget for dig.

Fristet til en tur på rulleski, så trop op søndag d. 28/9 2014, mødested: Grumstolvej 48, 8270 Højbjerg. Kl. 14.00 til 16.00



Er du mere til fysisk træning i fitness centeret har vi fået en af danmarks bedste skiinstruktøre til at lave en videoserie med effektive øvelser til dig her

Eller ønsker du blot øvelser du kan lave hjemme i stuen, så har vi lavet et par effektive øvelser med balancebræt her, øvelserne styrker din balance, musklerne omkring knæet mv.


Rulleski det nye sort? – Vi testede det på egen krop - Billede 1838
Rulleski det nye sort? – Vi testede det på egen krop - Billede 1839

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen