Danskerne booker skiferien tidligere - her vil de hen

Danskerne booker skiferien tidligere - her vil de hen

Snegaranti får danskerne til at booke skiferien tidligt. Salget af skiferier er steget med op til 50 % i sommerferien sammenlignet med sidste år.

Selvom kalenderen siger august, er der travlt med skiferieplanlægning i mange danske hjem.

Ifølge Sunweb er salget af skiferier steget med 50 % sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Men det er ikke alle skiområder, der nyder godt af de tidligere bookinger.

Sådan siger Jan Lockhart, der er nordisk chef i Sunweb:

“[...] danskerne går målrettet efter de højest beliggende skidestinationer. Det er dem, vi sælger allerflest af lige nu, og det skyldes, at der i højderne er garanti for god sne og præcis den skioplevelse, som danskerne ønsker.”

De franske skiområder Val Thorens, La Plagne, Les Deux Alpes og Alpe d’Huez topper listen over de mest eftertragtede.

Også Østrig holder fortsat sin plads som danskernes favorit.

Vi har prøvet at få en kommentar fra Jan Lockhart for at finde ud af den konkrete stigning i antal bookinger, det er dog ikke lykkedes.

Oplevelsen er den samme hos andre bureauer

Udover udtalelsen fra Sunweb har vi også talt med Søren Pape, som er adm. direktør i SkiGroup: 

"Vi ser, at salget går godt og bedre end i samme periode sidste år.

De højere destinationer bliver i stigende grad efterspurgt, men vi ser stadig en stigning i bookinger til de kendte destinationer som Schladming, Wagrain og Zauchensee, der opfylder behovene for både familier og ture med vennerne."

Der er altså rift om rejserne til de populære skiområder - og det er ikke kun noget, der mærkes hos rejsebureauerne.

Tidlig booking giver tryghed

Ifølge Dansk Skiforbund tager omkring en halv million danskere hvert år på skiferie. Men i år rykker de planlægningen frem - og det er ikke tilfældigt

.Vores oplevelse hos Skisport.dk er, at der bliver større og større interesse for både kvalitet og snesikkerhed.

Den tidligere booking giver nemlig tryghed - både for sne og for et stort udvalg.

Denne sommer har vi haft over 1.000 læsere på “De mest snesikre skiområder” og over 2.000 læsere på “Her bor du på pisten”, hvilket er en stor stigning i forhold til tidligere år.

Vi har sagt det i mange år.

Og lige nu virker det til at være mere relevant end nogensinde før - de populære lejligheder og hoteller ryger hurtigt. Især i de mest populære uger.

Læs også:

- 16 indkvarteringer ved snesikre områder
- 25 forslag til snesikre områder

Udgivet af: Frederik Mikkelsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen