Færger til Norge
Skal du med færgen til Norge? Her finder du alle informationer om alle færgeruter, afgange, sejltider med Stena Line, Color Line, Go Nordic Cruiseline og Fjord Line.
Hvis du skal på skiferie i Norge, er den nemmeste transportform at tage bilen med ombord på en af de mange færger, der dagligt sejler mellem Danmark og Norge.
Der er flere daglige færgeafgange og ved at tage færgen nordpå over Skagerrak, sparer du både energi, tid og penge.
Færgerne har gode faciliteter, der gør overfarten nem og afslappende for dig.
| Rute | Færgeselskab | Antal afgange | Estimeret tid |
| København - Oslo |
| 7 ugentlige afgange | 17,5t |
| Hirtshals - Kristiansand |
| 14 ugentlige afgange | 3t 45m 3t 15m |
| Hirtshals - Larvik | ![]() | 14 ugentlige afgange | 3t 45m |
| Hirtshals - Stavanger | ![]() | 7 ugentlige afgange | 11t 45m |
| Hirtshals - Bergen | ![]() | 7 ugentlige afgange | 17t 45m |
Vi forsøger at holde denne tabel opdateret.
Color Line: Hirtshals - Larvik
Sejl til Norge på kun 3 timer og 45 minutter.
Ruten har 2 daglige afgange og betjenes af færgerne MS SuperSpeed I og MS SuperSpeed II. Som det fremgår af navnene, er der fart på denne sejlads - du kommer til Larvik på under 4 timer.
Det er hurtigt!
Ombord på Color Lines færger finder du et kæmpe taxfree-butiksområde på over 1.000 m2.
Der er også gode muligheder for at slukke tørsten eller stille sulten i en af de mange fine restauranter og barer ombord - her kan du både nyde en buffet, lækre snacks og en god havudsigt.
Check-in lukker 15 minutter før afgang.
- Find mere information og book her
Hirtshals - Kristiansand
Ruten Hirtshals - Kristiansand er den hurtigste færgeoverfart mellem Danmark og Norge.
Både Color Line og Fjordline har 2 daglige afgange fra Hirtshals til Kristiansand.
Med Color Line sejler du med MS SuperSpeed I, og overfarten tager 3 timer og 15 minutter. Læs om oplevelserne ombord.
Hvis du vælger Fjordline, sejler du med MS Bergensfjord, og overfarten tager cirka 3 timer og 45 minutter. Læs om oplevelserne ombord.
Ombord på færgen har du mulighed for at få en afslappende stund og godt måltid.
- Find tilbud hos Color Line
- Find tilbud hos Fjordline
Go Nordic Cruiseline: København - Oslo
Ruten København - Oslo byder på en luksuriøs tur, der er en oplevelse værd i selv sig.
Med Go Nordic Cruiseline kan du sejle færgeruten København - Oslo. Dette er en eneste færgeafgang til Norge, der sejler fra Sjælland, og det er en historisk færgerute, der har været i drift i mere end 150 år.
Ruten København - Oslo har 7 ugentlige færgeafgange fra hver havn. Turen tager hele 17,5 timer, men der er til gengæld gode mulighed for afslapning, underholdning og en god nattesøvn under sejlturen.
Hvis du skal rejse med Go Nordic Cruiseline på denne færgerute, skal du møde op til check-in senest 15 minutter før - check-in åbner allerede 1 time og 45 minutter før afgang.
- Find mere information og book her
Fjordline: Hirtshals - Stavanger
Du sejler med MS Bergensfjord, en moderne og miljøvenlig cruisefærge, hvor der er:
- Flere restauranter (à la carte, buffet og café)
- 370 kahytter i 20 forskellige kategorier.
- Underholdning i sportsbar og natklub
- Stor Tax Free butik på 500 m²
Du sejler klokken 19:15 om aftenen og efter et stop i Kristiansand fortsætter færgen mod Stavanger, hvor den sejler i havn klokken klokken 07:00.
- Find mere information og book her
Fjordline: Hirtshals - Bergen
Med den samme færge, MS Bergensfjord, kan du også komme til Bergen. Læs mere om, hvad du kan opleve på færgen.
En oplagt rute til dig, der vil besøge det vestlige Norge - fx skiområder som Voss og Myrkdalen.
Du sejler klokken 19:15 om aftenen og efter stop i både Kristiansand og Stavanger, ankommer du klokken 13:00 i Bergen.
- Find mere information og book her

Find kør-selv-rejser til Norge
Bonustip: Spar 2.000 kr. ved at rejse dagen før
I vinterferien sejler mange danskere til Norge, inden skiferien rigtig kan starte.
Og mange rejser lørdag eller søndag morgen.
Men her er tippet: Vær fleksibel.
Tjek det her priseksempel fra Color Line.
- Afgang: Hirtshals til Larvik.
- 2 personer, 1 bil.
Pris:
- Fredag d. 6 februar: 1.755 kr.
- Lørdag d. 7 februar: 3.865 kr.
- Søndag d. 8 februar: 3.865 kr.
Du sparer altså 2.110 kroner ved at rejse blot 24 timer før. Og så forlænger du ferien med en dag.
Fleksibilitet betaler sig.
Færger fra Jylland til Norge - spørgsmål og svar
Vi får ofte spørgsmål fra brugere, der ønsker at tage færgen til Norge, når de skal på skiferie.
Her er de spørgsmål, som vi oftest bliver spurgt om:
Hvilken færge er den billigste fra Jylland til Norge?
Vi har foretaget en stikprøve hos alle de danske færgeselskaber for at se, hvilken færgerute der er billigst til Norge. Vi har testet på en helt normal tur, der inkluderer transport af en personbil og fire voksne passagerer tur/retur.
Resultatet viste, at det er billigst at rejse med Stena Line på ruten Frederikshavn - Oslo.
Billigste færger til Norge:
- Hirtshals – Langesund
- København - Oslo
- Hirtshals – Larvik
- Hirtshals – Kristiansand
Bemærk at listen ikke er 100% retvisende, da billetpriserne svinger afhængigt af sæson og ugedage.
Derfor anbefaler vi, at du selv undersøger priserne på færgeselskabernes hjemmesider.

Billede fra bildækket på en færge til Norge
Hvilken færge er den hurtigste fra Jylland til Norge?
Den hurtigste færgeoverfart mellem Danmark og Norge finder man hos rederiet Fjord Line, der har ruten mellem Hirtshals i det nordlige Danmark og Kristiansand i det sydlige Norge. Overfarten tager kun 2 timer og 25 minutter.
Ruten mellem Hirtshals og Larvik er også hurtig. Overfarten tager blot 3 timer og 45 minutter - altså halvanden time mere end den hurtigste.
Til gengæld kommer du næsten 200 kilometer længere nordpå i Norge, hvilket kan være en fordel, så du ikke skal køre nær så langt i bil.
Kan det anbefales at tage på skiferie med færge til Norge?
Hos Skisport kan vi kraftigt anbefale at tage på færgen til Norge, hvis man skal på skiferie. Dette har mange fordele, og prisen er yderst fornuftig.
En sejlads med færgen er en super start på en god ferie. Her skal man ikke sidde sammenklemt i en bil i mange timer - i stedet har man mulighed for frit at bevæge sig rundt på færgens dæk og slappe af.
Nutidens færger byder på alt, hvad du har brug for. Uanset om du er sulten, tørstig, søvnig eller har brug for underholdning, kan du få opfyldt dine behov og lyster under oversejlingen til Norge.
- Læs også: Sådan køber du en skihytte i Norge.

Pressebillede - Copyright © Stena Line
Gode råd når du rejser med færge til Norge
Hvis man ikke tidligere har rejst med en færge til Norge, har vi her samlet et par gode råd, som kan være brugbare at kende. Dette er nogle af vores personlige råd, som du ikke kan læse om andre steder.
Regler for indførsel
Norge er ikke medlem af EU, og det kan nemt skabe nogle udfordringer i tolden, når man skal på skiferie til Hafjell, Trysil eller et af de andre populære skiområder. Der er stramme regler for, hvad man må medbringe af eksempelvis alkohol og fødevarer til Norge.
Vidste du, at du eksempelvis maksimalt må indføre 2 liter øl og 10 kilo madvarer over den norske grænse?
Du kan læse mere om toldreglerne i Norge her.
Undgå at blive søsyg
Nogle personer frygter at tage færgen til Norge, fordi de nemt bliver søsyge.
Heldigvis kan du købe nogle søsygepiller, der kan modvirke dette. Disse piller fås som håndkøbsmedicin og kan købes på ethvert dansk apotek uden recept.
Pillerne virker søvndyssende og har effekt i nogle timer, så du får en mere afslappet overfart på færgen.
Hvis du pludselig oplever søsyge ombord på færgen og ikke har medbragt medicin mod dette, kan man desuden købe søsygepiller på de fleste færger.
Bedste forplejning og underholdning
Det kan måske være svært at skille de forskellige færgeovergange fra hinanden - det er hovedsagligt pris og færgens hastighed, der kan benyttes som objektive punkter til vurdering. Derfor kommer vi her med vores egen subjektive vurdering af, hvor du finder de bedste faciliteter ombord på færgerne.
Bedste mad ombord - Vi mener, at du finder den bedste forplejning ombord på Color Lines færger. Her har du mulighed for at nyde en super god buffet med alt inkluderet i prisen. Det har vi selv gjort flere gange.
Prisen for morgenbuffet er 127 kroner, mens aftenbuffeten koster 239 kroner. Børn under 4 år er gratis, mens børn op til 15 år får halv pris. Hvis man vælger denne buffet, får man samtidig fine pladser og et bord, hvor man kan sidde og nyde hele færgeoverfarten i et lukket område. Dette er en kæmpe fordel, da man ikke altid man være sikker på at finde en ledig siddeplads.
Underholdning for børnene - Hvis der ikke er noget at lave ombord på færgen, kan det nemt gå hen og blive en meget lang overfart. Derfor er det vigtigt, at der er nogle sjove aktiviteter for de mindste, så turen ikke føles nær så lang.
Heldigvis er alle færgeselskaberne opmærksomme på at skabe gode rammer for børnene, så på alle færgerne finder man gode legerum, skattejagt og andet sjov. Der er ofte også en maskot ombord på færgen, der kan lave sjov med børnene. Alternativt kan man selv tage et spil Uno eller ludo med hjemmefra, som familien kan hygge sig med.
Se også vores guide om færger til Sverige >>
Se også vores guide om færger til Tyskland >>
Vil du have alternativer?
- Skiferie med bus
- Skiferie med tog


