3 cifret million-udvidelse til populært skiområde

3 cifret million-udvidelse til populært skiområde

Et af alpernes bedste skiområder bliver snart endnu bedre. Val d'Isère har lanceret en 5 årsplan med en total opgradering af byens faciliteter.

I 2016 blev der i Val d’Isere færdiggjort et 2 år langt projekt med fokus på Tête de Solaise området i Val d’Isere. Et projekt til 16 millioner euros, hvor der blev opført en ny gondol, et opholdsområde og nye skiområder til begyndere. Val d’Isere har i forlængelse heraf lanceret endnu et stort projekt, ”Le Coin de Val d’Isere”, en 5 års plan, som byder på intet mindre end en investering på 200 millioner euro. 

Denne nye kæmpe investering fokuserer primært på en byfornyelse, mens også enkelte forbedringer i skiområdet. Mange af de første projekter i 5 årsplanen skal allerede stå færdig til sæsonstart i december 2018. 

Ny kabinelift til La Daille

Allerede i maj påbegyndtes arbejdet i La Daille, hvor den gamle kabinelift tilbage fra 1966 nu får en opgradering. De originale kabiner, kabler og stationer rives ned og bliver erstattet af en moderne 10 personers kabine magen til den, som allerede nu findes på strækningen fra Val d’Isere til Solaise. Der bliver desuden bygget en ny dalstation, som fremover vil rumme både en turistinformation og liftkortkontor. Selvom den originale La Daille lift skiftes ud, så vil den nye have samme rute og fortsat ende direkte ved afterskistedet La Folie Douce. Fremover vil det dog være muligt at tage en rullende trappe direkte fra liften til festen på La Folie Douces terrasse. 

Den original 4er kabine fra 1966 bliver til moderne 10er i La Daille i 2018/19

I denne forbindelse vil der desuden blive opført noget så specielt som ”The Beaufort Gallery”, som er et ostegalleri hvor den traditionelle franske ost Beaufort modnes til udsigten af Mont Blanc. Hvis det var noget, så kan dette nye galleri ved La Folie Douce bookes til private arrangementer. 

Genåbning af lift og pist mellem Solaise og Le Fornet

En anden nyhed der er at finde på bjerget er genåbningen af en avanceret sort pist med en hældning på 76%. Efter at have været lukket i 6 år åbner trækliften Teleski des 3000 igen til sæsonen 2018/19. Liften ligger på bjergsiden som adskiller Solaise og Fornetområdet, hvor det de seneste 6 år kun har været mulig at tage Glacier Express på Solaise siden, og Leissieres Express til at komme over bjerget til Pissaillas gletscheren i Fornetområdet. Teleski des 3000 har tidligere både givet adgang den omtalte sorte pist ved navn ”3000” og en tunnel gennem bjerget og dermed adgang til Pissaillas gletscheren uden at skulle både op og ned med Leissieres Express liften. Det er dog i første omgang kun meldt ud at ”3000” pisten genåbner.   


Der er altså ikke pistekilometer der mangler i området og dette er uden Tignes området, som også kan køres på samme liftkort 

Bo på Frankrigs højest beliggende hotel

Rettes opmærksomheden tilbage mod Solaise, så kan man ved sæsonstart 2018/19 ligeledes her finde endnu en nyhed. Som følge at, at Tête de Solaise området som nævnt blev fornyet i 2016, så har man valgt at inddrage den gamle bjergstation fra den originale Solaise kabinelift og ombygge den til hotel. Med en beliggenhed i 2551 meters højde vil det nye Le Refuge De Solaise hotel blive Frankrigs højst beliggende. Hotellet kommer til at rumme intet mindre end 34 værelser, 3 luksuslejligheder, en gourmet restaurant med plads til 300 gæster, en cocktail bar, seminarrum, børneområde og et spaområde med pool. Le Refuge de Solaise bliver med sin 360 graders bjergudsigt altså den ultimative ski-in ski-out indkvartering i Val d’Isere. 


Tidligere liftstation er ombygget til top moderne hotel på den mest solrige top i Val d’Isere


Det er ikke udsigt som mangler fra det nye hotel

Kæmpe byfornyelse på vej til Val d’Isere

Den helt store investering er at finde i selve Val d’Isere by. 5 års planen byder på en byfornyelse, som skal skabe 900 ekstra sovepladser fordelt på 2 luksushoteller, 2 lejlighedskomplekser og 2 hytter. Derudover skal der også skabes plads til nye butikker og restauranter i bybilledet. 

Det betyder blandt andet at flere allerede eksisterende steder vil blive flyttet. Dette gælder eksempelvis danskerbaren Le Petit Danois, som i fremtiden vil indgå i en ny shoppingsgade.  


Byfornyelsen vil dække over 22.000 kvadratmeter og betyder, at mange gamle bygninger skal erstattes af nye. Planen fastslår dog, at de nye bygninger bliver opført i den traditionelle stil i materialerne sten, skifer og træ. Men byfornyelsen foregår ikke kun over jorden. Investeringen omfatter et nyt underjordisk rullende fortov, som skal gøre det meget lettere for skigæster at komme mellem deres indkvartering i centrum af Val d’Isere og kabinelifterne Solaise og Stad de L’Olympique. 

Nyt underjordisk rullende fortov skal bevæge sig fra indkvarteringer til liftområdet

Hele byfornyelsen forventes færdig i 2022. 

Læs også:
- 11 ting du skal opleve i Tignes/Val d'Isere

Læs mere om skiferie i Val d'Isére

Udgivet af: Sofie Ærthøj

Rejsebureauer til Val d´Isère
Fakta om Val d´Isère
Skiområdet: 1550-3650 m.o.h.
Byen: 1850 m.o.h.

129 pister i alt
20 stk.
59 stk.
36 stk.
14 stk.

Lifter: 112 stk. / 135.000 pers/time

Slæbelifter: 39
Tog/baner: 6
Stolelifter: 48
Kabinelifter: 10

Mere om skiferie i Val d´Isère

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen