Ny gondol i Trysil i 2025/2026 (største investering nogensinde)
Trysil-gondolen bliver den største enkeltinvestering i områdets historie
Næste vinter bliver Norges største skiområde endnu bedre, når en ny, topmoderne gondol åbner i Trysil.
Den nye gondol bliver 2.460 meter lang og får en kapacitet på op til 3.000 personer i timen.
Gondolen, som står klar næste vinter, får dalstation ved børneområdet tæt på turistcentret og topstation nord for lift T10 Hesten.
Her ligger gondolen:
Uanset om du er nybegynder eller erfaren skiløber, bliver det nemmere og mere komfortabelt at komme op i terrænet. Gondolen vil sikre kortere ventetid og mere tid på ski for alle.
Gondolprojektet er en del af en langsigtet udviklingsplan og markerer samtidig den største enkeltinvestering i Trysils historie med en pris på cirka 200.000 millioner norske kroner.
Projektet inkluderer også en betydelig opgradering af sneproduktionen omkring Eventyr-børneområdet.
Detaljer om Trysil-gondolen
- Dalstation: Lige nord for lift T3 Hygglo i Eventyr
- Topstation: Lige nord for dalstation T10 Hesten
- Længde: 2.460 meter
- Højdeforskel: 396 meter
- Kapacitet: 81 gondoler à 10 personer – op til 3.000 personer i timen
- Fart: 6 meter i sekundet
- Transporttid: ca. 7,5 minutter
I første omgang vil gondolen kun være i drift om vinteren, men området omkring topstationen vil blive tilpasset til sommeraktiviteter som cykling og vandring i løbet af 2026.
Vil du være blandt de første til at prøve Trysil-gondolen?