Svenske skiområder opruster – også uden for pisterne

Svenske skiområder opruster – også uden for pisterne

Nye flyruter, nye lifter, nye pister, nye hoteller, nye oplevelsescentre og endnu bedre service. Det er blot nogle af de nye tiltag, der skal give danskerne en endnu bedre oplevelse når de gæster S

Online: 06/11 2009

Nye flyruter, nye lifter, nye pister, nye hoteller, nye oplevelsescentre og endnu bedre service. Det er blot nogle af de nye tiltag, der skal give danskerne en endnu bedre oplevelse når de gæster Sverige denne vinter.



Det er ikke kun den lave svenske kronekurs der har gjort det mere attraktivt for danskerne at tage på ski på den anden side af Øresund. Svenskerne har lagt sig i selen, og har forbedret produktet skiferie i Sverige på en række punkter.



- Igen i år ser vi at de svenske skiområder opruster. Og det er ikke kun klassiske områder som Sälen, Idre Fjäll og Åre som igen i år har givet områderne et markant løft. Også nogle af de nyere områder i danskernes bevidsthed som blandt andet Kläppen, Funädalen og Lofsdalen er utrolig flot med, fortæller Niels Mouritsen, direktør for VisitSweden i Danmark,



Herudover nævner Niels Mouritsen de to nye direkte flyruter fra København til Sveg tæt på Funäsdalen og Lofsdalen, samt ruten København – Åre som tiltag, der vil gøre det endnu nemmere at tage på skiferie i Sverige.



Mere end skiløb

I Sverige ved man, at skiferien også handler om tiden uden for pisterne, derfor har en række af de nye tiltag, man ser rundt om i det svenske vinterlandskab, også fokus på den tid af ferien, hvor du ikke står på ski.



- I år åbner for eksempel det største badeland på nogen nordisk vinterdestination i Sälen. Her kan man blandt meget andet surfe i et indendørs bølgebassin, ligesom et stort spa giver mulighed for at give sine ømme skiben et tiltrængt hvil, siger Niels Mouritzen, der peger på, at det er en generel tendens, at de svenske skiområder over en bred kam tilbyder deres gæster masser af aktiviteter uden for pisterne.


Svenske skiområder opruster – også uden for pisterne - Billede 413

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen