Ny luftvej til Alperne er åben

Med fem afgange om ugen til de østrigske alper kan danske ski-entusiaster nu tage flyet direkte de snedækkede tinder på bare et par timer. Transavia.com flyver nu direkte til både Innsbruck og Salz

Online: 22/12 2008

Med fem afgange om ugen til de østrigske alper kan danske ski-entusiaster nu tage flyet direkte de snedækkede tinder på bare et par timer. Transavia.com flyver nu direkte til både Innsbruck og Salzburg – to af de østrigske alpers hovedbyer.



De østrigske alper byder på noget af det bedste skiløb i Europa - og nu rykker de et godt stykke tættere på danske skiløbere. Torsdag den 18. december åbnede transavia.com sin nye rute fra København fra Innsbruck – som et supplement til den ligeledes nyåbnede rute fra København til Salzburg. Dermed er der nu fem ugentlige afgange til den østrigske sne, sol og glühwein. Ruterne er de eneste lavprisruter til de østrigske skibyer, og med priser fra 375 kroner for en enkelt forventer transavia.com sig meget af de nye muligheder:



- Når vi taler tilgængelighed og skiforhold er Innsbruck og Salzburg helt unikke destinationer. Det er meget svært at finde andre steder i Europa, hvor internationale lufthavne ligger så tæt på piste og hoteller. De fleste skiløbere går meget op i hvor meget tid, de får på pisten. Så for os at se er der ingen grund til at vælge kør-selv eller en bustur, når du kan flyve dertil på mindre end to timer på en lavprisbillet, siger markedsdirektør Willem Hondius fra transavia.com



Afgang omkring frokost – på ski om aftenen

Transavia.coms afgange til Innsbruck og Salzburg er direkte fra København. Det betyder at rejsetiden er under to timer fra flyet letter i København til landingshjulene rører jorden i Østrig. Herfra er det kun en kort tur med bus eller taxa til Østrigs mest populære skiområder. Og både transport og hoteller kan bookes direkte fra transavia.coms hjemmeside.



- Vi har lagt en ruteplan med fem afgange om ugen, hvilket gør det meget enkelt at tage på forlængede weekend-skiture eller en kortere ture midt i ugen. Så udover over at det er lavpris, så får kunden også en meget høj grad af fleksibilitet siger Willem Hondius.



transavia.com er et nyt flyselskab i Danmark, men har mere end 40 års erfaring som europæisk lavprisselskab. Selskabet har for nyligt åbnet en dansk hjemmeside med online billetsalg og mulighed for at booke hotel og transport til hotellet. transavia.com er ejet af verdens tredjestørste flyselskab Air France-KLM og flyver også til destinationer som Malaga, Barcelona, Alicante, Rom og Nice.


Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen