Milliardinvestering i gang i Branäs

Milliardinvestering i gang i Branäs

Årets skiområde i Sverige har sat gang i en milliardinvestering i flere indkvarteringer, mere sne og ikke mindst et helt nyt skiområde. Udvidelserne starter allerede til sæsonen 2021/22.

Branäs i Värmland blev i maj 2021 kåret til Årets Skiområde af den svenske organisation for skiområder, SLAO. Det er første gang Branäs har modtaget prisen, og den forpligter. Det har skiområdet dog ingen kvaler omkring, da de allerede inden havde sat gang i en ny stor milliardinvestering. Branäs bliver større og får plads til flere, med det kæmpe byggeri, der forventes at starte om 2 år. Byggeriet tæller en hel ny del til skiområdet, masser af nye indkvarteringer og mere sne – de to sidst nævnte kommer til at kunne mærkes allerede fra den kommende sæson.

Mere snesikkerhed og bedre skiløb i Branäs

For at starte med denne sæson, så kan skiløbere på skiferie i Branäs se frem til at området har opstillet flere nye snekanoner på strategisk udvalgte pladser i hele området. Man kan blandt andet finde dem ved populære pister som Storbacken, Lobacken og Sidvinden. Formålet med investeringen i flere snekanoner skal sikre, at Branäs kan åbne pisterne endnu tidligere, samtidig med at skigæster kan nyde perfekte sneforhold uanset, hvornår på sæsonen, man besøger Branäs.

Branäs blev i 2021 kåret til Sveriges bedste skiområde

Foruden snekanoner kommer der til den kommende sæson også en masse nye indkvarteringsmuligheder. Branäs bygger intet mindre end 50 nye hytter målrettet familier. Hytterne er en investering på 200 millioner kroner, og kommer til at ligge i det nuværende Branäs-område.

Branäs Syd – større og bedre

Branäs byder allerede i dag på 415 højdemeter med godt, svensk skiløb i noget af den smukkeste fjeldnatur der findes – og så er området Sveriges fjerde største skiområde allerede. Det er dog underordnet, for Branäs vil være endnu større. Den helt store del af milliardinvesteringen ligger i det, som skal blive til Branäs Syd. Branäs Syd er et helt nyt skiområde, der kommer til at ligge mod syd ned mod Klarälven ved Mattesdalen. Udvidelsen mod syd kommer i alt til at løbe op i en værdi af 1,5 milliarder svenske kroner.

Med det nye Branäs Syd bliver der plads til endnu mere sjov på ski med familien

Den nye udvidelse bliver et 100 hektar stort område, hvor skigæster kan glæde sig til en ny stolelift og fire nye slæbelifter, der skal fragte skiløbere rundt til området fem spritnye lange pister. Foruden skiområdet, så vil Branäs Syd også få 4000 nye sengepladser, nye restauranter, skiudlejning og sportsbutik.

Det nye Branäs Syd kommer til at afspejle samme værdier, som Branäs i dag ligger vægt på. Foruden at bæredygtighed er et pejlemærke i hele processen, så er det helt store fokus på børn og deres familier. Området er allerede i dag kendt for sine gode muligheder for ski-in/ski-out, gode skiskoler, pister i alle farver og generelt plads til hele familien – og det er målet at blive ved med det.

Branäs som det ser ud i dag med pister:


Læs mere om skiferie i Branäs her >>

Udgivet af: Sofie Ærthøj

Rejsebureauer til Branäs
Fakta om Branäs
Skiområdet: 152-567 m.o.h.
33 pister i alt
13 stk.
14 stk.
5 stk.
1 stk.

Lifter: 15 stk. / 6.000 pers/time

Slæbelifter: 13
Stolelifter: 1
Kabinelifter: 1

Mere om skiferie i Branäs

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen