Backyard Boxsession med Rasmus DJ

Backyard Boxsession med Rasmus DJ

Freestyle eventet blev afholdt i Rasmus DJ's kolonihave. Resultatet var klar efter et par hårde dueller. En skøn tyvstart på skisæsonen.

En håndfuld af den hårde kerne i freestyle miljøet, både skiers og boarders, var mødt op.

Først blev der afholdt en åben session, med test af rampen. Efter en kort opvarmning, hvor der lå en stor blød madras i landingen, blev det besluttet at sætte en downtube i forlængelse af up-boxen. 

Langsomt men sikkert fik alle mere selvtillid og der blev vist både god stil og teknisk sværhedsgrad på det - efter dansk målestok - rimelig store setup. 

For tech nørderne var nogle af de tricks der blev lavet: 

- Joachim; front board- til back boardslide

- Thomas Kamp; 50-50 til switch 50-50 til forward

- Rasmus; 360 switch-up til pretzel 270 ud + blind switch-up til pretzel 270. 

- Nikolaj Dencker; 2x front swap til K-fed.

Julian Lolk speakede og blev i heads up konkurrencen afløst af Trine DJ - Rasmus’ lillesøster. Tilskuerne var en blanding af lokale kolonihave-beboere, familiemedlemmer, Vitamin Well piger og andre freestylere, som af den ene eller anden grund ikke havde fået deres eget udstyr med på dagen. 


Efter den åbne session kulminerede det hele med en heads-up konkurrence, hvor man med et enkelt forsøg skulle slå sin modstander. Alle var knivskarpe i første run og flere af dagens bedste tricks blev landet her - det lovede godt for finalen. 

Derefter gik luften lidt af ballonen og da de to snowboardere Joachim Clausen Hansen og Thomas Kamp skulle møde hinanden, var der ingen af dem der landede deres tricks - det betød bare at de fik lov at prøve igen og i sidste ende blev det en sten-saks-papir afgørelse, der sende Jogge videre. 

Finalen ende med at værten selv tog sejren og efter en hurtig overrækkelse af præmien - et betalt startgebyr til Freestyle DM - var alle riders igen tilbage på rampen, hvor der blev shreddet i en times tid endnu, mens mørket faldt på.

Alt i alt en fantastisk lørdag og start på skisæsonen 2018/2019!

> Læs mere om DM i Freestyle her, som til denne vinter afholdes i Franske Avoriaz

Flere billeder fra eventet:



Udgivet af: André Moth Andersen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen