Børnene leger allerede i sneen i Århus

Børnene leger allerede i sneen i Århus

Torsdag eftermiddag var aktivitetsniveauet i top omkring Bispetorv i centrum af Århus.

Online: 31/10 2008

Torsdag eftermiddag var aktivitetsniveauet i top omkring Bispetorv i centrum af Århus.

Både store og små hyggede sig... De voksne, nærmere betegnet ca. 20 Østrigske stilladsarbejdere var i gang med at opføre den hidtil største opvarmningsbakke på dansk grund til en SkiEvent.

Bakken skal bruges til SkiEvent lørdag og til et lille smugevent fredag aften.

I krogene blev der talt om Harboe Freestyle Team. Selv om Harboe er dansk, så gemmer der sig bag navnet et internationalt opvisningshold med fantastiske skiløbere, der vil lave hop og opvisninger på bakken i løbet af dagen.

Børnene var i fuld gang med at lege i sneen omkring pladsen, sne som vinderne af World Cuppen i Sölden i sidste weekend fik overrakt sejrstrofæet på.

Harboe SkiEvent ’08 åbnes officielt kl. 10.00 af borgmester Nicolai Wammen, Østrigs ambassadør Dr. Erwin Kubesch og bestyrelsesformanden for Danmarks Skiforbund Henrik Nørgaard.

Herefter er der åbnet for mere end 10 timer med sport, underholdning og skiløb på alle niveauer – og udstillertelte fyldt med alt til vinterens skioplevelser. Alle aktiviteter er gratis.

Vind et skiophold i den ægte sne
For alle der møder op ved bakken inden kl. 10.15, og afleverer en konkurrencekupon, vil der være chance for at vinde vinterens skønneste skiferie.

3 skirejser og et gavekort til Århus City er på højkant:
- 1 uges ophold for 2 personer med liftkort til Sölden
- 1 uges ophold for 2 personer med liftkort til Norge med Color Line
- 1 uges ophold for 5 personer i Sverige med Stena Line
- 1 gavekort til Århus City

Vinderne vil blive udtrukket, når den officielle åbningsceremoni er overstået. Her vil præmierne blive overrakt personligt til vinderne.

Så det gælder altså om, at komme ud af døren lørdag morgen og ned på Bispetorv med konkurrencekuponen.


Børnene leger allerede i sneen i Århus - Billede 209
Børnene leger allerede i sneen i Århus - Billede 210

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen