Val Thorens i ugerne 15-18

Christoffer Drøscher 28/10 2009 19:23

Hej derude!! :D

Vi er nogle stykker der skal til Val T, i ugerne 15-18.

Og i forbindelse med det har jeg nok spørgsmål:

- Hvordan er sneet, og hvor meget er der?

- Hvordan er bylivet??

Ellers vil jeg gerne hører alt om folks erfaringer med denne destination på dette tidspunkt, da jeg virkelig ikke ved hvad jeg skal forvente.


Med venlig hilsen Christoffer

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Danni Jacobsen 29/10 2009 00:57

Sv: Val Thorens i ugerne 15-18

Hej Christoffer

Hvis man læser lidt rundt i forumet er der delte meninger omkring Val T, både gode og dårlige, men håber da de fleste deler mit synspunkt.

At Val T er for fedt :) Det er også kaldet "fryseboksen" ligger højt og er koldt, men når man er i ugerne 15-18 skinner solen nok kun ;)


Super skiløb, heftigt natteliv, god snestatistik, og mange danskere, "men det kan jo så være både godt og dårligt ;)"
Og når i nu er der, så prøv den 6 km kælkebane, den er mega sjov.

Selvom du skal afsted sent, så plejer der at være massere af sne på den tid, statistiken går kun til uge 15, men du kan få en ide om det her:
http://www.skisport.dk/snevejr/statistik/valthorens/


Du kan fx. læse skisport.dk's beretning fra Val T:
http://www.skisport.dk/artikler/valthorens_detredale/


Håber du kan bruge mit svar til noget
Rigtig god skiferie

Danni Jacobsen

Rasmus 17/01 2010 14:23

Sv: Val Thorens i ugerne 15-18

hej Christoffer.

Hvis du er på udkig efter en apt. i Val Thorens så har vi en ledig fra påskeferien og frem. Du kan læse lidt om den her: www.rasmuschristensen.com/valthorensapartment

Mvh
Rasmus

Søren Hjelholt 29/10 2009 10:52

Sv: Val Thorens i ugerne 15-18

Hej Christoffer

Jeg har flere gange været i Val T. i uge 12,13 eller 14, og sidste år i uge 15 og 16, så jeg skal prøve at give et indtryk af det.

Mht. til skitærrenet, så er der stadig masser af muligheder, området ligger højt, og især på toppene er der masser af god sne. Vi fik sidste år 20-30 ny sne midt i uge 16. (min egen teori er at det er varmere i dalen, derfor fordamper der mere vand, som falder som sne i bjergene, men det er helt uvidenskabeligt...)
Det sene tidspunkt betyder dog også at solen tager rigtigt hårdt fat i de lavere områder. Hvis I ikke løbende får noget ny sne, vil jeg mene at det meste under 2000 højdemeter kun er interessant at køre om formiddagen, da det bliver til sjap hurtigt. Alternativt må man finde nordvendte pister og pister der ligger i skygge. Der burde f.eks. stadig være gode muligheder i Orelle dalen.

Mht. til bylivet så bliver det nok mere begrænset, de fleste Danske Bureauer har typisk sidst uge i påsken (uge 13 i år), men nogle udvider hvis der er gode udsigter til sne. Men ret meget efter uge 15 ville jeg ikke regne med.
Det betyder også at barer mv. begrænser åbningstiderne. Sidste år lukkede Snesko, som primært er brugt af danskere, med udgangen af påsken, og Saloon mv. havde mest åbent til afterski. Malaysia på snetorvet var mere besøgt, primært pga. af stedet er hollandsk drevet og der var mange hollændere og belgiere i byen.

I skal nok ikke forvente at finde mange andre danskere dernede på det tidspunkt. Vi oplevede at der blev kørt belgiske mesterskaber i uge 16, samt at der i Holland er ferie en uge i foråret, vistnok ugen efter påske, hvorfor der er mange hollændere i byen, og så er der også en del Englændere.

Til gengæld kan I forvente at have god plads i hele området i de sene uger.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen