Skifoto tips på skiferien

Skifoto tips på skiferien

Tips til forografering på skiferien. At fotograferer skiferien er ikke altid uden problemer og nedenfor gennemgår vi de mest almindelige faldgruber med kameraet.

At fotograferer skiferien er ikke altid uden problemer og nedenfor gennemgår vi de mest almindelige faldgruber. Vi tager udgangspunkt i et helt almindeligt digitalt familiekamera, i dette tilfælde et Canon, men de funktioner der omtales findes på alle kameraer.

Vi håber det hjælper dig, god fornøjelse. Bemærk at du kan klikke på billeder og se dem i større version.

Gå tæt på

Zoomen er fin til almindelige billeder på kortere afstand, men på en stor åben skipiste kan det knibe meget med at zoome nok ind. Derfor gå tæt på, jo tættere jo bedre og det gælder alle motiver generelt når du fotograferer. Bruger du zoomen mister du nemlig lysstyrke i objektivet. 


På nogle kameraer kan man aktivere en digital zoom som kunstigt forøger effekten, men det vil jeg også fraråde fordi det sjældent bliver godt. Så altså, tæt på altid og brug kun zoomen når det er nødvendigt.

Brug blitz

Skinner solen så giver det hårde skygger i ansigtet. Fotograferer du venner og familie tæt på, så tænd blitzen. Blinket vil ophæve de hårde skygger og du vil få et bedre billede. Men husk at i dagslys og sol rækker blitzen kun få meter, så tippet er altså kun til nærbilleder.

Hvis du finder symbolet med et lyn på dit kamera kan du indstille om blitzen skal tænde automatisk, altid være tændt eller altid slukket.


Natoptagelser

Oplyste pister om aftenen er flotte, men kan være svære at fotografere. Slå blitzen fra, stil kamerat på et fast underlag og tag billedet med selvudløseren. Det er symbolet der ligner et ur. Nu tager kameraet billedet efter typisk 10 sekunder. Da blitzen er slået fra bruger kameraet en lang lukkertid og det er derfor det skal stå på et fast underlag eller et stativ. Du får et rigtig flot billede af pisten og er der skiløbere på vej ned vil de blive slørede da de bevæger sig mens kameraet tager billedet på den lange lukkertid.

Hold varmen

Et digitalt kamera er avanceret elektronik og elektronik kan ikke tåle fugt. Derfor så opbevar kameraet ved kropstemperatur når du ikke lige bruger det. Ikke så tæt på kroppen at det bliver påvirket af kroppens fugt, men i inderlommen eller lignende. Derved undgår du at det dugger når du kommer indenfor. Duggen kommer nemlig også inde i kameraet og kan i værste tilfælde lave pletter indeni objektivet og ire på elektronikken.


Urolige baggrunde

Hvis det er muligt så skyd rent. Det vil sige vælg en rolig baggrund, det giver et bedre billede end et med rodet baggrund. Se de to billeder. Det første er meget rodet. Træer, liftkabler og en ukendt person der sidder i sneen.

På det andet er der fuld fokus på de personer det handler om og det giver meget mere ro. Ofte skal du som fotograf blot flytte dig ganske lidt for at sortere rodet væk eller få det skjult.



De mere avancerede kameraer giver mulighed for at korrigere i den eksponering kameraet vælger. Et snemotiv er hvidt og derfor tror kameraet at der er alt for meget lys og automatikken gør så at billedet bliver underbelyst med grålig sne og flade farver som resultat. Klik på billedet til højre for at se det i stort.

For at korrigere for det kraftige modlys kan du bede kameraet om at overbelyse f.eks. 1 blænde eller et trin. I menuen vil det ofte hedde noget med EV kompensering. Prøv dig frem med +1 eller +2 trin måske, men husk at stille tilbage igen når motivet er andet end sne.

Relaterede links:
Lav dit eget fotoalbum online

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen