Skiferie for hele familien i Zell am See-Kaprun

Skiferie for hele familien i Zell am See-Kaprun

Skal hele familien med på skiferie og vil I gerne til et skiområde, hvor både små og store kan få den bedste skiferie? Så kan det være at østrigske Zell am See-Kaprun området er jeres næste favorit.

Østrigske Zell am See-Kaprun ligger i Salzburgerland, og her behøver hverken familiens børn eller voksne gå på kompromis med deres skiferieønsker til fordel for resten af familien. Zell am See-Kaprun har specialiseret sig i at skabe skiferier med utallige vinteraktiviteter for både store og små, og uanset om man er ny på ski eller har utallige uger med ski under fødderne bag sig. Det betyder, at du på en skiferie til Zell am See-Kaprun kan tilpasse aktiviteterne, så alle i familien får det bedste mulige skiferie.

Stå på ski med den smukke udsigt over søen i Zell am See-Kaprun

Tag børnene på eventyr på verdens længste Fun Slopes

Der er mange faktorer der spiller ind på en god skiferie. I Zell am See-Kaprun kommer familien altid først. Skiområdet tilgodeser familier både i skiområdet, som primært består af familievenlige pister og moderne og effektive liftsystemer, såvel som i udbuddet af børnevenlige aktiviteter i løbet af vinteren. Tag eksempelvis familiens mindste med på ski på nogle af verdens længste Fun Slopes-pister Funslope XXL på Schmittenhöhe og Eagle Line på Kitzsteinhorn-bjerget.
Tager man Schmittenhöhe pisten, så begiver man sig ud på en 1,3 kilometer lang piste fyldt med sjove udfordringer som bump og tunneller, som sikrer at både børn og voksne får en sjov tur ned af bjerget. Turen på Eagle Line byder derimod skiløbere på bløde sving med små hop og andre forhindringer. Her kan nybegyndere på ski også være med, mens alle nyder turen og den idylliske udsigt på turen ned. For de voksne og mere erfarne skiløbere kan man fra toppen af Schmittenhöhe udfordre sig selv med flere sorte pister ned igennem det, som kaldes ”den sorte gryde”, hvor alle pisterne ender samme sted nede i dalen, hvor man kan køre videre og mødes med resten af familien, der måtte foretrække Fun Slopen i stedet.
Masser af sjov for børn og voksne på en af verdens længste Fun Slopes

Vil familiens mindste have større udfordringer, så er Maisi Park på Maiskogel også et besøg værd. Her finder man baner og ramper, som er perfekte til at træne skiløbet, inden man kaster sig ud på områdets mere stejle pister. Maisi Park er den ultimative legeplads for børn og barnlige sjæle med den snesikre placering mellem 2.500 og 2.900 meters højde. Placeringen betyder også, at det er nemt at komme til og fra med lift, hvorfor man trygt kan lade børnene lege i Maisi Park.


Spaforkælelse for børn og voksne

Det er ikke kun på pisterne med ski under fødderne at Zell am See-Kaprun kan underholde hele familien. Når skidagen slutter, så kan man tage en tur forbi Tauern Spa, som er intet mindre end Alpernes største spa- og wellnessresort. Mens de voksne kan slappe af i opvarmede pools og med wellness-behandlinger, kan børnene slå sig løst i Tauern Spas spaområde for børn Kidstein Spa. Børneområdet byder til leg med tre rutsjebaner, to børnebassiner, indendørs- og udendørsbassiner, eventyrgrotte og klatrevæg.

Tag en tur i "den sorte gryde", hvor masser af sorte pister venter

Flyv højt på skiferien – kun i Zell am See-Kaprun

Som noget helt særligt, så kan man i februar 2022 opleve Ballonalps i Zell am See-Kaprun, hvor ballonskippere kommer flyvende i deres luftballoner over Alperne i flere dage. Har man booket skiferie til Zell am See-Kaprun i februar kan man også opleve højdepunktet ’Ballonens Nat’, som byder på ski- og snowboardakrobatik, musik og kulinariske fristelser. Det er ikke kun de professionelle, der kan nyde synet over Zell am See-Kaprun under Ballonalps, også besøgende skiturister kan booke en tur i ballonerne og få en helt unik oplevelse af at flyve højt gennem alpetoppende med en fantastisk udsigt fra en luftballon.
Få en unikoplevelse med en tur i luftballon til Ballonalps i Zell am See-Kaprun

Udgivet af: Sofie Ærthøj

Fakta om Zell am See
Skiområdet: 760-3029 m.o.h.
Byen: 757 m.o.h.

138 pister i alt
59 km blå
51 km rød
28 km sort

Lifter: 56 stk. / 72.000 pers/time

Slæbelifter: 38
Tog/baner: 4
Stolelifter: 11
Kabinelifter: 3

Mere om skiferie i Zell am See

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen