Når skisæsonen er ovre og skiene skal stilles i sommerhi, så kan du med fordel gøre et par småting der forøger levetiden på skiene og giver dig mere skiglæde og færre ærgrelser når skiene findes frem.
Jeg er flere gange om ugen en tur i værkstedet, hvor jeg monterer bindinger til vores kunder, så de passer 100 % efter deres vægt og skistil. I forbindelse med købet af ski, får jeg altid et hav af henvendelser, på om de er vokset og slebet, hvordan man vedligeholder skiene og meget mere.
Derfor har jeg samlet svar på det hele her, så du kan få en længere levetid og bedre holdbarhed på dine ski. Vi har mange års erfaringer med vedligeholdelse af ski, derfor får du nedenfor, vores bedste tips, så de altid står knivskarpt inden du skal afsted på næste skiferie.
Har du lige købt et par nye ski, så bare rolig, skiene er slebet og vokset fra fabrikken af, så du behøver ikke gøre noget ved dem, inden du skal ude at give den gas.
Lad være med at stille skiene i skuret, garagen eller på loftet med det samme du kommer hjem fra skiferien
- Lad ikke dovenskaben vinde
Det kan være fristende, at stille skiene i skuret eller op på loftet med det samme efter skiferien, men faktisk skal du vedligeholde dem når du kommer hjem, for at sikre den bedste holdbarhed.
- Undgå rust
For det første, skal du sørge for at skiene er rene og tørre, helt rengjort for salt og skidt der er kommet på dem efter din sidste skidag. Gør du ikke det, kan du opleve at kanterne ruster.
- Masser af voks
Efterfølgende skal du give skiene et godt tykt lag voks, som gerne må gå ud over kanten. Voksen beskytter nemlig skiens sål, så den ikke tørrer ud og bliver sløv/langsom. Den voks må gerne blive siddende i lang tid, også selvom du ikke kommer på ski året efter. Bare husk at skrab det overskydende voks af med en siklinge, lige inden du skal bruge dem igen.
- Opbevar dem et tørt sted
Skien skal stå et tørt sted, hvor de ikke er udsat for fugt, da det ellers ødelægger kanterne. Samtidigt skal de ikke ligge i en skipose, hvor de ikke kan ånde og de må ikke være i spænd. Lad derfor vær med at hæng dem op i garagen, men stil dem op af væggen eller læg dem på gulvet, uden nogle ting der trykker eller presser på dem, så de ikke står i spænd.
OBS: Du skal ikke justere på din DIN-setting på bindingen, selvom nogle anbefaler det. Bindingen kan godt holde til at ”stå i spænd”, og så glemmer du heller ikke at stille den tilbage.
Skal skiene vokses inden hver skiferie?
Skal skiene slibes inden hver skiferie?
Samtidigt skal du give støvlerne lidt mere fokus, sad de passende eller var de efterhånden blevet lidt løse i pasformen?
Tips til at få en lidt bedre pasform til næste vinter er at ligge en ekstra sål i skistøvlen eller hvis det er omkring skinnebenet du ikke kan få støvlen stram nok kan et par gel pads muligvis hjælpe dig lidt.
Lav bindingstesten, det bedste tjek du kan lave af om dine bindinger er indstillet korrekt. Du finder instruktion til bindingstesten her