Zwölferkogelbahn som i årtier har transporteret skiløbere fra Hinterglemm og op på toppen af Zwölferkogel bliver nu skiftet ud af en topmoderne 10-personers gondol.
Den karakteristiske røde Zwölferkogelbahn, som siden 1993 har transporteret skiløbere fra Hinterglemm og op til toppen af Zwölferkogel nåede lige at fejre 25-års jubilæum, før det skulle være slut.
I disse dage knokler arbejdere nemlig løs på at få en ny Zwölferkogelbahn klar til kommende vinter. Det er hele liftsystemet og de dertilhørende dal-, midt- og bjergstationer, der bliver nye.
Liften bliver leveret af østrigske Doppelmayr og forventes at stå færdig til december 2019.
Ifølge skiområdet selv kommer den nye lift til at resultere i en mere komfortabel oplevelse, samt mindre ventetid ved og i liften.
Her er markeret, hvor den nye Zwölferkogelbahn skal være
- Læs om forbindelsen mellem Saalbach og Zell am See her.
Desuden ventes et nyt vandreservoir ved Hochalm, som yderligere skal forbedre kunstsneanlæggene i området, klar i oktober 2019.
Dalstation: | 1.060 meter |
Midterstation: | 1.530 meter |
Bjergstation | 1.984 meter |
Transporttid | ca. 8 minutter og 10 sekunder |
Kapacitet | 3.500 personer i timen |
- Læs mere om skiferie i Saalbach her