Forsøg på at gennemføre 12 Peaks Challenge

Forsøg på at gennemføre 12 Peaks Challenge

På 2. søndag i advent gav vi vores udsendte noget af en udfordring i Wagrain/Flachau.

Alperne blev i november begunstiget med et enormt snefald.

Det fik os til at planlægge en hurtig afstikker til Østrig. Vi kørte i første omgang mod Salzburgerland og Snow Space Salzburgs enorme legeplads.

Vel vidende, at vi nok kom for sent til at opleve årtiers bedste pre-season pudderskiløb havde vi medbragt de stive pisteski. Og med pisteski under fødderne findes der ikke noget meget bedre end boulevarderne i Wagrain og Flachau.

Masser af natursne, lige tilpas blandet op med nysprøjtet kunstsne. Ingen sten. Intet snavs. Bare hvide, velpræparerede motorveje, der fik selv de mest skeptiske knæ til at nikke anerkendende.

En ny (og tiltrængt) lift i Zauchensee.

Missionen for dagen var klar: 12 Peaks Challenge.

Startpunkt: Kleinarl.

Planen: Kør hele vejen til Alpendorf, vend om, kør tilbage igen – og fortsæt helt til Zauchensee.

Spørgsmålet: Kan man virkelig nå alle 12 peaks på én skidag, uden at forvandle lårmusklerne til varm risengrød?

Undervejs blev der produceret en (lang!) video, der ærligt viser dagens sneforhold, stemningen i området og afslører, om vores udsendte lykkedes med at sætte flueben ved den sagnomspundne challenge.

Så hop ind i videoen, tag med en tur over tinderne, og se om ambitionen holdt – eller om 12 Peaks i virkeligheden er mere 12 stykker julekonfekt: fristende, men farligt udfordrende i store mængder.

Det bliver en god sæson!

Gennemførte Thomas 12 Peaks Challenge? 


Læs mere om skiferie Wagrain-Kleinarl her.

Find aktuelle skiferie tilbud til Wagrain-Kleinarl her.


Udgivet af: Thomas Jensen

Fakta om Wagrain
Skiområdet: 650-2188 m.o.h.
Byen: 900 m.o.h.

860 pister i alt
280 km blå
483 km rød
97 km sort

Lifter: 270 stk. / 375.000 pers/time

Slæbelifter: 69
Stolelifter: 98
Kabinelifter: 47

Mere om skiferie i Wagrain

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen