Tidlig sne og stor efterspørgsel: Skihotel åbner før tid

Tidlig sne og stor efterspørgsel: Skihotel åbner før tid

Sneen faldt tidligt, og danskerne var klar til at rejse. Det har fået SkiGroup til at åbne sit skihotel i Schladming før planlagt.

Allerede den 4. december tændes varmen på Hotel Planai i Schladming, og de første gæster kan trave de få skridt hen til liften.

Når sneen falder ned over de østrigske alper, og sæsonen er lige rundt om hjørnet, er det svært at sidde stille. Det kan de skrive under på hos den danske rejsekoncern SkiGroup, der står bag Højmark Rejser og Onlineski.

En fremragende start på vinteren

Egentlig skulle skisæsonen først være startet den 20. december på deres hotel i Salzburgerland, men på grund af høj efterspørgsel åbner SkiGroup allerede den 4. december.

Vi har talt med Søren Pape, som er administrerende direktør og medejer af SkiGroup:

”Når der allerede er hvidt på pisterne, og de danske skiløbere hungrer efter at komme afsted til Alperne, så er vi klar til at åbne tidligt”.

I år bliver den tidligste sæsonstart nogensinde for Hotel Planai i Schladming - hele 16 dage før planlagt:

”Vi ser tydelige tegn på, at mange danskere er klar til at rejse tidligt i december, og derfor åbner vi 16 dage før tid. Det er en fremragende start på vinteren.”

Sådan udtaler Søren Pape, der også påpeger, at det i første omgang kun er Hotel Planai i Schladming, som åbner tidligere end planlagt.

Flere muligheder for en tidlig skiferie

Højmark har dog flere hoteller, der åbner tidligt og giver mulighed for en sæsonstart i november og starten af december. Hotel Rosanna i St. Anton åbner den 3. december, mens Hotel Abendroth i Ischgl åbner den 27. november.

Herudover er flere af SkiGroups i alt 11 østrigske hoteller klar til at følge efter, hvis sneen fortsætter med at falde.

- Se webcams fra Schladming.
- Find rejser til Schladming.

Udgivet af: Frederik Mikkelsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen