« Til oversigten

Nye flyruter til München og Oslo direkte fra Aarhus

I forbindelse med en ny satsning fra SAS åbner selskabet nu direkte ruter fra Aarhus til München og Oslo. Det er gode nyheder for østjyder, der gerne vil på weekendskiture.

SAS har tilsyneladende set sig lun på Aarhus Lufthavn, som de har investeret massivt i. Således åbner flyselskabet flere nye ruter mens andre ruter bliver udvidet. Det fører til at trafikken fra lufthavnen bliver udvidet med ca. 50 procent.

Af de ruter, der bliver åbnet, er der to, vi synes ser særligt spændende ud. Der bliver nemlig åbnet daglige ruter fra Aarhus til både München og Oslo.

Det er rigtigt gode nyheder for østjyske skiløbere, som med de nye ruter får gode muligheder for weekendture eller kortere svipture til bjergene både i nord og syd.

Skiløb i verdensklasse få timer fra Danmark

Vælger man at flyve til Oslo, kan man med under to timers transporttid fra lufthavnen blandt andet nå de populære skiområder Hafjell og Norefjell. Især førstnævnte område, som også er landets tredjestørste, er en af Danskernes foretrukne destinationer i Norge. 

Flyver man sydpå er der et utal af skidestinationer i verdensklasse, som kan nås på omtrent to timers kørsel. Ganske tæt på München ligger Garmisch-Partenkirchen, som nemt kan nås med tog. Vi testede for nyligt området, og kan garantere at du på en forlænget weekendtur hertil hverken kommer til at kede dig på eller uden for pisterne. Det kan du læse mere om her.

Udsigten fra skiområdet Garmisch-Partenkirchen, billedet taget sidst vi var forbi.

På den lange liste over andre skidestinationer, som nemt kan nås fra München, finder vi blandt andet navne som Zillertal, Westendorf og Fieberbrünn.

Du kan læse mere om skiområder, som ligger tæt på Oslo, München og en masse andre lufthavne lige her. 

Nemmere end nogensinde før at flyve på ski

Det er altså indiskutabelt, at de nye flyruter åbner en masse nye muligheder for østjyske skientusiaster, som gerne vil hurtigt afsted og nemt afsted på ski. Det har nemlig aldrig været nemmere at flyve på ski, end det er i dag.

Hvis du ikke lige er vant til at flyve på ski, og du måske tænker, at det er alt for bøvlet i forhold til transport til og fra lufthavne, bagage og check-in og så videre, så frygt ej. Vi har nemlig udfærdiget en liste over ting, du skal være opmærksomme på, når du tager den hurtige rute til bjergene. Se den her.


Næste »« Forrige

Se alle nyheder