Tidlig skiløb i Norden: Her er områderne, der åbner først
Hård frost og effektiv sneproduktion har gjort flere svenske og norske skiområder klar til åbning.
Frosten er her, kanonerne kører – og flere af Nordens største skiområder melder klar til sæsonstart.
Her får du et hurtigt overblik over, hvor du snart kan spænde skiene på.
Trysil: 28. november
Trysil skyder sæsonen i gang fredag den 28. november kl. 09:00.
Følgende bakker er klar: Piste 13, 15 og børneområdet Eventyr.
T2 Fjellekspressen kører, og weekenden efter bliver flere pister åbnet.
Sälen: 28. november
Den 28. november er Sälen også klar til at starte sæsonen.
Første etape: Orren, Gustavbacken og Trasten-liften med børnebakke.
Weekend nr. 2 (4.–7. december) byder på fuld fart til den årlige Skitest Weekend.
Kvitfjell: 29. november
Fantastiske sneforhold betyder, at Kvitfjell åbner to fjellsider fra start:
Østsiden: Karirenna + Kvitfjell Express (B)
Vestsiden: Vestsideløypa (21) + Vestsiden Express (C)
Perfekte rammer for sæsonstart med både aktiviteter og toppræparerede løjper.
Åre: 4. december
Takket være effektiv sneproduktion åbner Åre før tid.
Fra 4/12 kan du køre: VM8’ern, Hamreliften, Rödhakeliften samt pisterne Gästrappet, Hamrebacken og Rödhaken.

Hemsedal: 5. december
Hemsedal melder klar til start 5/12.
Planlagt åbning: Lodge Express + én lift i børneområdet.
Flere detaljer kommer tættere på datoen.