« Til oversigten

Ny gondol gør skiløb i Slovakiet mere attraktivt

Skiområdet Jasná Chopok i Slovakiet har længe været et af de absolut bedste områder i Slovakiet, og med tilføjelsen af en ny gondol til vinteren 2016/2017 ser det ud som om, de beholder den status.

Skiløbere kan se frem til at nyde godt af den nye 15-personers gondol i Krupová – Srdiecko – Kosodrevina området. Liften kommer til at gå fra 1.080 meter til 1.488 meter over havets overflade. Den nye lift betyder, at man på hurtigere og mere behagelig vis bliver fragtet op af bjerget. Hvor man før skulle skifte mellem en stolelift og en gondol halvvejs, kan man altså nu tage én gondol hele vejen op.

Gondolen kommer til at gå der, hvor vi har indsat den røde pil

Området Jasna Chopok består i praksis af 5 skiområder, som ligger rundt om Chopok bjerget. Til sammen tilbyder de 49 kilometer pister fra 934 - 2025 meter over havets overflade. Du finder også funparker, natskiløb og 12 spisesteder på bjerget. Området kan prale af 30 lifter (4 gondoler, 8 stolelifter og 18 slæbelifter) og en skisæson, der typisk strækker sig fra starten af december til slutningen af april.

Informationer om liften:

ProducentDOPPELMAYR GMbH
Personer pr. kabine15
Kapacitet2.800 mennesker i timen
Længde1.138 meter
Højdeforskel fra bund til top403,75 meter
Fart6 meter/sekundet


Skisport.dk har tidligere testet en skiferie i Jasna, se med her:




Næste »« Forrige

Se alle nyheder