38 år gammel lift erstattet af ny i Pitztal

38 år gammel lift erstattet af ny i Pitztal

Skiområderne er i fuld gang med opgraderingerne til vinteren, og de første har allerede taget nye lifter i brug.

Fredag den 15. juli 2022 blev den nye Gletscherexpress, som giver adgang til Pitztal-gletsjeren, taget i brug med succes. Den nye, futuristiske kabelbane erstatter den tidligere "Gletscherexpress" og tilbyder gæsterne en markant bedre oplevelse.

Om sommeren kører den nye Gletscherexpress 100 procent på elektricitet fra virksomhedens eget solcelleanlæg. Energien, der produceres under turen, bruges til de vigtigste funktioner i liften.

"Gletscherexpress" er en såkaldt funicular, eller underjordisk tog om man vil. Den er i drift mellem dalstationen i Mittelberg (1.730 meter) og bjergstationen på Pitztal-gletsjeren i 2.840 meters højde.

Foto: © Pitztaler Gletscherbahn

Liften kan have 200 passagerer med ad gangen. På kun 8 minutter får man klaret turen på over 3.500 meter med en højdeforskel på mere end 1.000 meter til toppen i 2.840 meters højde.

Pitztal gletscherområdet er et af de mindre kendte gletscherområder blandt danskere. Det er belliggende parallelt med dalen Ötztal som flere kender.

I Pitztal-dalen findes flere byer, og du kan læse mere om skiområdet og byerne her.

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser