Vrådal i Telemarken må betegnes som et af Sydnorges absolut mest velegnede skiområder til den første skiferie samt børnefamilier.Skiområdet kunne i 1998 prale af at åbne verdens første 8 personers stolelift. Den har de stadig kørende, og selvom stolelifter er blevet standard de fleste steder, er det skønt med sådan en lift, så benene kan hviles for dem som er på ski for første gang eller de mindste skiløbere i flokken, mens man lige vender sig til at bruge skimusklerne.
Gennemført børneområde i Vrådal
Inden man når til stoleliften, byder 2 rullebånd og et specialindrettet børne- og nybegynderområde på de klassiske faciliteter til at starte skiløbet. Sjove figurer der kan holde motivationen i top, skiskole fra 3 år og i det hele taget et område, hvor der er plads til leg og begynderøvelser. Området bliver desuden oplyst efter lukke tid, så man kan træne sine skifærdigheder helt til kl. 21:00, hvis man bare ikke kan få nok.
Vrådals skiløb
Selvom Vrådal ikke er Norges største område, så er det meget velegnet til nybegyndere, let øvede og børnefamilier. Skiområdet byder nemlig primært på grønne og blå pister, hvor alle kan være med. Den længste nedfart er på hele 3.600 meter, og med 8-personers stoleliften undgår man som regel kødannelse til pisterne.
Er du til langrend, så er der rigtig gode muligheder for at finde langrendsskiene frem i Vrådal. Der går flere spor rundt i området, og man kan fra toppen af området løbe ud på fjeldet. Eksempelvis på ruten Hægefjell i 1.021 meters højde, hvor man får hele 7 kilometer i benene. Ruterne varierer i længde og er 3-8 kilometer lange.
Spis lokalt i Vrådal
Når det kommer til caféer og restauranter i Vrådal, så er der fokus på to ting: At råvarerne kommer fra lokale leverandører, og at man kan få en øl til afterski. Det betyder, at man altid kan nyde et godt måltid med lokale råvarer, når sulten trænger sig på. Særligt Cafe Udsigten ved toppen af stoleliften har stort fokus på lokale råvarer. Eksempelvis Fish and Chips med fisk fra den lokale sø “Nisser”, eller en elgburger fra fjeldene. Afterskien foregår på Vrådal Panorama bar. Her er aldersgrænsen 18 år.
Ski weekend i Vråda
Vrådal er beliggende 200 km sydvest for Oslo. Der er mange muligheder på stedet som blandt andet kaneture, en kælkebakke, hesteridning og en aktivitetsklub for børn.
Den korte afstand til havnene i Langesund, Larvik og Kristianssand gør også området oplagt til kortere skirejser/skiweekender.
Du kan finde alle færgeruter til Norge her..
I Vrådal bor man typisk i en af de mange klassiske skihytter beliggende i Vrådal hyttepark, men vil man hellere bo på hotel end i hytte, kan man som alternativ bo på Strand Hotel.
Blå nåle viser hoteller/lejligheder/hytter i Vrådal. Klik på nålene for mere info.
Der er 200 km fra Oslo til Vrådal.
Hos Skisport.dk samler vi alle skirejser fra de bedste danske rejsebureauer. Derfor finder du det største udvalg af skirejser til Vrådal hos os.
På nuværende tidspunkt ligger der 68 cm sne i dalen og 14 cm sne på toppen. Det seneste snefald blev registreret d. 4/4 2022. Se den nyeste 6 dages vejrudsigt for
Hvis du skal på skiferie til Vrådal, er det en god idé at have et overblik over området med et pistekort.
Hvis du vil vide, hvordan det ser ud i Vrådal lige nu, kan du følge vores live webcams.
Vores brugere har bedømt Vrådal til 3,07 stjerner ud af 5 mulige. Vrådal scorer højest på Liftsystem og Skiterræn, mens området scorer lavest på Børnevenlighed. Det er baseret på 34 bedømmelser.