11/8-2020 - Job fra DANSKI

Vi søger kokke til vores hoteller i Alperne - Kom på sæson i sneen

DANSKI Kunne du tænke dig at blive en del af Skandinaviens største skirejsebureau, der blandt andet består af de kendte brands Danski, Nortlander og Slopetrotter?

Skinetworks søger Danmarks bedste kokke til vores egne konceptbaserede hoteller i Frankrig og Østrig til sæsonen 2020/2021.   

Jobbet og udfordringen
Jobbet som kok for Skinetworks er til dig, som er en erfaren og rutineret kok, der gerne vil prøve noget nyt hvor du bruger din uddannelse og kombinerer din passion for servicefaget med skiløb i verdensklasse på en sæson i Alperne.

Koncepthoteller
På vores egne hoteller serveres der hver dag en stor morgenbuffet samt en 3-retters menu om aftenen. Yderligere skal der forberedes forskellige snacks, som gæsterne kan købe i hotellets bar i løbet af dagen.

Livet i Alperne
Dine kollegaer gennem sæsonen er også dem du bor med, er sammen med efter arbejde og står på ski med i din fritid. Det stiller særlige krav til dig som kollega og faglært, hvor det er vigtigt at du fremstår som rollemodel og forgangsbillede.

I dit arbejde som kok, har du, sammen dine kollegaer på hotellet, ansvaret for at vores gæster får en fantastisk restaurant- og madoplevelse. Vi lover dig til gengæld en oplevelse for livet med professionelle udfordringer, socialt samvær og skiløb.

Din profil
Du kan arbejde under et stramt styret koncept, hvor menu, opskrifter og anretninger er givet på forhånd.
Du har overblik og kan arbejde selvstændigt - altid med fokus på kvalitet og effektivitet.
Du er en teamplayer der tager ansvar for egne såvel som andres arbejdsopgaver.
Du arbejder altid for at få gæsten til at føle sig i centrum.
Du har en naturlig interesse for salg og service og går gerne i dialog med dine gæster i restauranten.
Du er vant til at arbejde med nye kollegaer, der skal oplæres og instrueres i hvordan opgaver løses hensigtsmæssigt og effektivt
Du arbejder altid for at give gæsten en unik oplevelse, og du har altid gæsten i fokus.
Du går forrest og viser dine kollegaer på hotellet den gode, professionelle stil.
Dine ansvarsområder
At være synlig for gæsterne i restauranten hver aften.
At forberede og tilberede morgenmad samt 3-retters aftenmenu.
At samarbejde med din køkkenchef om at tage ansvar for køkkenassistenter – herunder strukturere og effektivisere deres arbejde samt sikre at de bliver oplært godt.
At lave personalemad, hvor der lægges vægt på at det er sundt, nærende og varieret.
At sikre, at der arbejdes hygiejnisk forsvarligt af alle der håndterer madvarer på hotellet.
At sørge for, at der udføres og dokumenteres egenkontrol.
Daglig rengøring samt ugentlig hovedrengøring af køkkenet.
At skabe et positivt, servicemindet og omstillingsparat arbejdsmiljø restaurant og køkken imellem.
Hotel Academy i Alperne
For at klæde dig på som kok for Skinetworks, afholder vi et Hotel Academy i Alperne inden sæsonen starter. Her lærer du alle dem, du skal arbejde med at kende, og I skaber et sammenhold, og bliver en del af det store Skinetworks fællesskab. Samtidig får du en masse spændende workshops, som giver dig alle de kompetencer, du har brug for i dit arbejde som kok.

Kurset består både af teori og workshops – vi tror nemlig på, at det er bedst at afprøve teorien i praksis igen og igen. Under vores Academy kommer du blandt andet til at få undervisning i:

Service og gæstehåndtering
Teambuilding
Mindset
Hoteldrift
Hotel Academy er fra d. 23. - 26. november. Det er et krav for at blive kok hos Skinetworks, at du deltager på vores Hotel Academy i Alperne.

Skinetworks tilbyder
Vi tilbyder dig et spændende og varieret arbejde med gode forhold, hvor du i samarbejde med din hotelmanager, køkkenchef og resten af teamet på hotellet får ansvaret for at gøre de forventningsfulde gæster glade. Derudover venter uforglemmelige oplevelser, nye venskaber, fællesskab med dit team, udfordringer og Europas bedste skiløb på dig – alt i alt sætter vi rammerne for, at du kan få en fantastisk skisæson med en god balance mellem hårdt arbejde og fantastiske oplevelser.

Yderligere information og ansøgning
Sæsonen starter typisk i december 2020 og slutter ultimo april 2021. Vi tilbyder ordnede forhold under dit ophold i Alperne - til gengæld forventer vi, at du har en seriøs holdning, som vil præge din indsats og din samarbejdsform, gennem hele sæsonen. 

Læs mere om jobbet hos DANSKI


Se flere jobs fra DANSKI     Se jobs fra alle bureauer