29/9-2021

Pakke- / Lagermedarbejdere til webshop (Sabro v. Aarhus). Del- samt fuldtid.

Vinteren står for døren og til vores lager med skitøj og udstyr i Sabro skal vi bruge friske medarbejdere til pakning og varemodtagelse. Jobbet her er perfekt for dig der søger en tidsbegrænset ansættelse, eksempelvis for at spare op til rejse eller lignende i dit sabbatår.

Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil være:
● Pluk af varer
● Pakning af ordrer
● Varemodtagelse og registrering
● Ad hoc lageropgaver som optælling, renhold mm.

Vi kan bruge såvel fuldtids- som deltidsansatte på timeløn – dog er det et krav at du har mulighed for at arbejde mandag og tirsdag i dagtimerne. Anfør tydeligt i din ansøgning om du søger fuldtid eller mindre.

Lidt om dig
● Du er ansvarsbevidst og mødestabil
● Du motiveres af at kunne se dine resultater og er ikke bange for at blive målt
● Du er løsningsorienteret og fleksibel
● Du er en teamplayer
● Du er i god fysisk form
● Du har evt. truckcertifikat, men ikke et krav

Tidligere erfaring med pakkeri-/lagerarbejde er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder
En plads på et fantastisk team der brænder for at skabe gode resultater og se varerne flytte sig. Men vi brænder også for det gode arbejdsmiljø og et godt sammenhold hele vejen rundt. Derfor ser vi frem til at byde dig velkommen i vores team, hvor holdånden spiller en nøglerolle.

Personaletilbud
● Frokostordning
● Gratis parkering lige ved døren
● Fordelagtige personale priser på vores produkter

Stillingen er grundet sæson tidsbegrænset og løber til marts eller april 2022.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse efter nærmere aftale. Skriv tydeligt i din ansøgning hvornår du kan tiltræde, dog senest 18/11. Arbejdstiden kan aftales nærmere, men vil være indenfor tidsrummet 7.00 - 18.00 på hverdage.

Send din ansøgning pr. e-mail til direktør Rasmus Skov på rs@skisport.dk snarest muligt, samtaler afholdes løbende indtil de rette kolleger er ansat. Mrk. ansøgningen: Lagermedarbejder.

Skisport.dk åbnede i 1998 og vi har drevet webshop i Danmark siden 2003. Sidenhen er vores svenske søster side www.skidresor.com samt den norske www.aktivvinter.no kommet til. Arbejdsstedet er Sabro 14 km vest for Århus, med gode transportforbindelser fra Aarhus og Hammel.

Se jobs fra alle bureauer