Kæmpe 20-års fødselsdagsudsalg - 3.000 varer nedsat
Deadline: 26/11 2022

Bliv køkkenassistent i sæsonen 22/23

Bliv køkkenassistent i sæsonen 22/23
Kunne du tænke dig at blive en del af Skandinaviens største skirejsebureau, der blandt andet består af de kendte brands Danski, Nortlander og Slopetrotter?
Skinetworks søger køkkenassistenter til vores egne konceptbaserede hoteller i Østrig til sæsonen 2022/2023. Hvis du er vild med at lave mad, og vild med at stå på ski, så er jobbet som køkkenassistent ved Skinetworks noget for dig.

Jobbet
Som Køkkenassistent på et af vores hoteller, kan vi tilbyde dig et spændende og energisk arbejde med gode kollegaer i Østrig - og ikke mindst mulighed for en masse skiløb. Du kommer til at indgå i en hverdag med andre danske og svenske kollegaer, hvor lige præcis din indsats og service vil gøre forskellen for vores gæsters oplevelse med Skinetworks.

Har du erfaring eller kendskab til at arbejde i et køkken, og vil du gerne have en større viden om faget, så tag med os til Østrig over vintersæsonen og ta' ved lære i køkkenet. Her vil du vil indgå i et team af kokke i jeres eget køkken på et af vores hoteller.

Koncepthotellerne
På vores egne hoteller i Østrig serveres der hver dag en stor morgenbuffet samt en 3-retters menu om aftenen. Yderligere skal der forberedes forskellige snacks, som gæsterne kan købe i hotellets bar i løbet af dagen.

Skinetworks tilbyder
Vi tilbyder dig et spændende og varieret arbejde med gode forhold, hvor du, i samarbejde med dine kollegaer i køkkenet og resten af teamet på hotellet, får ansvaret for at gøre de forventningsfulde gæster glade. Derudover venter uforglemmelige oplevelser, nye venskaber, fællesskab med dit team, udfordringer og Europas bedste skiløb på dig. Alt i alt sætter vi rammerne for, at du kan få en fantastisk skisæson med en god balance mellem hårdt arbejde og fantastiske oplevelser.

Din profil
❆ Du har erfaring fra arbejde i et køkken.
❆ Du kan tage ansvar, har overblik og er vant til at arbejde selvstændigt.
❆ Du har en interesse for at lave mad og arbejdsgangene i et professionelt køkken.
❆ Du tager ansvar for, og sætter en ære i, dine arbejdsopgaver.
❆ Du er glad, smilende, positivt indstillet, serviceorienteret og har ordenssans.
❆ Du er selvstændig og struktureret.
❆ Du har gennemgået og bestået et hygiejnekursus forud for sæsonstart.

Dine arbejdsopgaver
❆ At forberede, tilberede og anrette gæsternes 3-retters aftenmenu.
❆ At forberede og tilberede personale-mad.
❆ At foretage egenkontrol og rengøre køkken.
❆ At sørge for andet forfaldende arbejde i køkkenet.
❆ At tage imod varer, kontrollere disse samt sætte på plads.

Yderligere information og ansøgning
Sæsonen starter i af december 2022 og slutter senest ultimo april 2023. Vi tilbyder ordnede forhold under dit ophold i Østrig - til gengæld forventer vi, at du har en seriøs holdning, som vil præge din indsats og din samarbejdsform, gennem hele sæsonen. 

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning samt CV.


Læs mere om jobbet hos DANSKI


Find flere jobs hos rejsebureauer og skidestinationer her

Find tilbud på skirejser