23/5-2022

Bliv hotelpersonale med SkiGroup, og få en arbejdsplads med verdens bedste udsigt!

Har du lyst til at kombinere hotelservice og den kommende vinter på ski samtidig med, at du kan være med til at skabe en uforglemmelig skiferie for flere tusinde mennesker, i et internationalt miljø hvor høj service og gæstetilfredshed bliver vægtet højt? Være en naturlig del af gæsternes hverdag i Østrig, og have en mulighed for at nyde sneen og Alperne i din fritid, med mulighed for tid på pisterne hver eneste dag? Arbejde i teams, dyrke et godt kollegaskab, og have en oplevelse for livet, så er dét at være hotelpersonale på et af vores Alpeffect hoteller helt sikkert noget for dig.

Vi er på jagt efter verdens bedste hotelpersonale. Intet mindre. For vores hotelpersonale spiller en hovedrolle, når det gælder om at skabe fantastiske oplevelser for vores gæsters ophold. Vores hotelpersonale er det synlige bevis på vores service på vores hoteller, hvor den primære opgave består I at yde god service mens gæsterne er på hotellet, primært i hotellets restaurant.

Som hotelpersonale hos os får du masser af ansvar fra dag ét. Det stiller store krav om selvstændighed, modenhed, arbejdsdisciplin og et medfødt servicegen. Samtidig har du naturlig interesse i at sætte gæsten i centrum og yde en ekstraordinær indsats over for alle vores gæster.

Hos SkiGroup håndplukker vi kun det bedste hotelpersonale. Vi får mange ansøgere op til hver skisæson, og generelt er det faglige og menneskelige niveau meget højt. Vi er glade for at kunne vælge mellem så mange kvalificerede ansøgere, og tager det som et udtryk for, at drømmejobbet som hotelpersonale hos SkiGroup er eftertragtet.

Personprofil
Der er mange relevante veje til jobbet som hotelpersonale hos os. Vi forestiller os, at du har følgende personlige egenskaber:

Du anser jobbet som en livsstil
Du er udadvendt, elsker at møde mange mennesker og har empati til at løse opgaverne
Du sætter gæstens behov først og skaber rammerne for den optimale serviceoplevelse
Du har en lysten og modet til at arbejde i hotel- og restaurationsbranchen
Du er passioneret omkring jobbet og ser udfordringer som noget positivt
Du er vant til at tage ansvar og føre en ansvarlig dialog med gæsterne

Alder
Du skal være moden for at blive hotelpersonale hos os. Det er et hektisk job med mange bolde i luften. Hvis du har livserfaring og erfaring i service- og restaurationsbranchen er det helt sikkert et plus. Nogle er klar til jobbet som 20-årige, mens andre er klar som 50-årige (eller ældre)

Sprog
Som hotelpersonale møder du mange lokale samarbejdspartnere. Derfor er det en fordel at kunne tale eksempelvis engelsk, tysk, norsk, svensk ­– eller måske ligefrem flere af disse sprog.

Erhvervserfaring
Har du erfaring fra restaurationsbranchen eller med salg- og servicehåndtering vil vi også gerne høre om det. Desuden også anden erfaring, som du mener kan have relevans.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Josefine Mogensen: josefinem@skitravelgroup.com

Ansøgningsfrist: 31. juli 2022

Læs mere her

Se jobs fra alle bureauer