Kæmpe 20-års fødselsdagsudsalg - 3.000 varer nedsat
Deadline: 26/11 2022

Bliv hotelpersonale i sæsonen 22/23

Kunne du tænke dig at blive en del af Skandinaviens største skirejsebureau, der blandt andet består af de kendte brands Danski, Nortlander og Slopetrotter?
Vi ved Skinetworks søger hotelpersonale til vores egne hyggelige hoteller i Østrig, hvor der kan bo i alt mellem 25 og 350 gæster. Din fornemmeste opgave vil være at give vores gæster den bedste service under hele deres skiferie.

Jobbet
Når du arbejder som hotelpersonale på et af vores hoteller, er din fornemste opgave at sørge for, at vores gæster får en behagelig og problemfri tid gennem hele deres ophold. Du er med til at sørge for, at hotellet kører som det skal. Derfor vil dit arbejde byde på mange forskelligartede opgaver – lige fra at sørge for en velsmagende morgenmadsbuffet, rengøring og oprydning af hele hotellet, barista- og bartenderarbejde, opvask i køkkenet til at være tjener om aftenen, når vi serverer vores tre-retters aftenmenu til gæsterne. Herudover en masse andre mindre opgaver, der altid vil være på et hotel som for eksempel at skifte en pære eller rydde sne foran hotellet.

Vigtigst af alt er gæsterne og den service, du giver dem – derfor går vi meget op i, at du skal være smilende, imødekommende og motiveret for at give gæsterne en fantastisk skiferie. Som hotelpersonale skal du bo og arbejde sammen med primært danske og svenske kollegaer, men på de fleste af vores hoteller er der også ansat andre nationaliteter – fælles for jer alle er, at I nyder miljøet i Alperne og elsker at stå på ski.

Skinetworks tilbyder
Vi tilbyder dig et spændende og varieret arbejde med gode forhold, hvor du i samarbejde med din hotelmanager, får ansvaret for at gøre de forventningsfulde gæster glade.

Udover løn samt kost og logi, giver Skinetworks dig også mulighed for personlig udvikling.

Derudover venter uforglemmelige oplevelser, nye venskaber, fællesskab med dit team, udfordringer og Alpernes bedste skiløb på dig – alt i alt sætter vi rammerne for, at du kan få en fantastisk skisæson med en god balance mellem arbejde og fantastiske oplevelser.

Din profil
Det er vigtigt for os, at alle vores gæster får en uforglemmelig skiferie, når de rejser med os. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at du er indstillet på at hjælpe os med at opnå dette mål.

Vi har brug for, at du:

Er serviceminded og gerne med erfaring fra servicebranchen.
Er minimum 19 år.
Er vild med at lære nye mennesker at kende og møder dem med et smil.
At du sætter teamwork højt i dit arbejde
At du besidder en høj arbejdsmoral, er ansvarsfuld samt løsningsorienteret.
Det er naturligvis en bonus, hvis du elsker skiløbet og gerne vil blive bedre – og måske prøve kræfter med andre sportsgrene på pisterne, VM i kælk måske?

Yderligere information og ansøgning
Sæsonen starter i start/midt december 2022. Det betyder, at du skal være indstillet på at holde jul i Østrig. Sæsonen slutter ultimo marts/april 2023, alt efter hvilket destination du arbejder på.

Vi tilbyder ordnede forhold under dit ophold i Østrig - til gengæld forventer vi, at du har en seriøs holdning, som vil præge din indsats og din samarbejdsform gennem hele sæsonen. 

Vi glæder os til at modtage din motiveret ansøgning samt CV.


Læs mere om jobbet hos Nortlander


Find flere jobs hos rejsebureauer og skidestinationer her

Find tilbud på skirejser