Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Lars Østergaars 13/10 2007 22:59
Har gennem længere tids søgens fundet frem til næste års destination Zillertal pga skisikker, Østerigscharme og "kort" køreturen.
Men jeg er noget usikker på hvor det er bedst at bo og vil derfor gerne høre om andres anbefalinger. Man vil jo og gerne bo tæt på lift og andre nødvendigheder.
Skisport.dk - Redaktion 15/10 2007 09:25
Sv: Zillertal
Hej Lars
Som du selv er inde på er der ganske mange byer i Zillertal.
Vil du bo der hvor der er mest snesikkert er det oppe ved Gletscheren i enden af dalen.
By-/natteliv så er det nok Mayrhofen.
Afterskiing, der må I ikke misse en tur på Cafe Reiter (I Zell am Ziller).
Gerlos, Kaltenbach og Königsleiten er hyggelige byer, med kort afstand til lifterne.
Måske hjalp det lidt på vej, men vil I det hele er det en prioritering af om man helst vil transportere sig rundt i dalens busser med skiudstyr eller når I skal se nattelivet.
Mvh Skisport.dk redaktionen
Martin 15/10 2007 10:12
Sv: Zillertal
Vi har været i Zillertal en del gange og boet i både Zell, Mayrhofen, Gerlos og senest Krimml.
Der er stor forskel på, om man har bil med eller er afhængig af busser.
Hvis man er i bil, så er det interessant at prøve flere steder og måske også køre til Mayrhofen på en café-/shoppe-/afterskitur. Hvis man er med tog eller bus, sparer man meget tid ved at bo i nærheden af lifter. Dalen er lavtliggende, men terrænet er i de fleste byer højtliggende, så jeg mener ikke, at det er nødvendigt at bo helt inde ved Hintertux for at være sikker på sne. Gletscheren vil mange dage være alt for kold og brutal og der er langt med busser fra Tux, hvis man skal til andre byer.
Angående byerne:
Mayrhofen er en charmerende by med international stemning. Men den er også klart den dyreste, hvis man vil bo på hotel og have serveret 4 retter om aftenen. Dermed ikke sagt urimeligt dyrt - men kvalitet koster, og Mayrhofen er kvalitet både i form af en hyggelig hovedgade, godt skiløb på begge dalsider, hurtig lift fra selve hovedgaden op på Penken-bjerget, og ny 150-personerslift for enden af Ahornstrasse til den anden dalside, hvorfra der er en formidabel dalnedkørsel tilbage til byen. Mayrhofen har hvis man gerne vil have en halv fridag en meget flot svømmehal med sjove rutchebaner, flot skøjteanlæg, en gang imellem aktiviter eller udstillinger i Europa-hallen. Mayrhofen har klasse!
Zell er en mindre ret spredt by, som man ikke rigtig føler har en bykerne. Det er jo en gammel danskerby, hvilket nok skyldes fornuftige hotelpriser. Der er ca. 1 km. fra byen og ud til liften. Skiterrænet er fint, men ikke voldsom stort i selve Zell-delen, men meget begyndervenligt og rigtig fin skiskole (Lechner).
De seneste år har vi prioriteret sidedalen Gerlostal, som er højereliggende og dermed med pister og sne i selve byerne. Gerlos by er en hyggelig lidt langstrakt by, men hvor man oplever gode hoteller, som heller ikke alle er billige. Der er færre danskere og bedre plads i terrænet. Længere inde - ligefør Gerlospasset, hvorfra man kører fra delstaten Tyrol til Salzburgland - ligger Königsleiten - superhyggelig men også rolig by, som er bygget som skiby for omkring 30 år siden - men den virker autentisk og ligger i selve terrænet. Super skiforhold og højtliggende. Hoteller er koster, og er man til hytter, er der perfekte muligheder for ski-in ski-out. Der er kun få danskere i Königsleiten.
Ovre i Salzburgerland kommer med efter biltur fra Gerlospasset ned i den tilstødende dal til byen Krimml. Der er ingen dalnedkørsel på ski og byen er ret kedelig, men hoteller er gode, meget originale og priserne rigtig fornuftige.
Hvad få er klar over er, at det store Zillertal-liftkort det seneste år også omfatter den næste væsentlige by Neukirchen Am Grossvenediger, som jeg mener også skulle være meget prisrigtig for familiehoteller. I hvert fald er terrænet rigtig fint og varieret med en fin dalnedkørsel til byen. Der er lidt flere danskere, som kender til Neukirchen.
Ud over ovenstående er der i Zillertal også byerne Kaltenbach, Fügen tættest på motorvej og i den modsatte ende af selve Zillertal de mindre højereliggende byer Finkenberg og Lanersbach. Jeg skal undlade at gøre mig klog på disse.
Vh.
Martin