Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Lynggaard 27/02 2010 15:32
Vi skal en uge til Wilder Kaiser i Østrig. Er det nogle af Jer der har været der og som har gode råd til restauranter osv?
Håber at høre fra jer.....
Karl Erik S. Jensen 28/02 2010 09:43
Sv: Wilder Kaiser i Østrig
Hej
Det er et område hvor der er mange muligheder for familierne. Jeg kommer der to dage hvert år, hvor vi kører op i Brixen im Thale.
Der er rigtig gode nedfarter i Söll, hvor man kan komme op til Hohe Salve.
Restaurenten her ligger højt. Jeg synes ikke maden er meget forskellig de forskellige steder, som der er rigtig mange af rundt i terrænet.
Der er flere steder, hvor der er gode pister, som måske ligger lidt i skygge, men så har god sne.
Husk også lige at bruge en dag ovre i Westendorf, der ligger modsat Brixen.
VH
Karl Erik
Lynggaard 28/02 2010 15:03
Sv: Wilder Kaiser i Østrig
Tak for svar :-)
Vi er meget spændte på hvordan der er dernede. Vi skal bo i Scheffau
Ivan Rafn 28/02 2010 21:40
Sv: Wilder Kaiser i Østrig
Har været i Hopfgarten et par gange.
Wilder Kaiser er et stort og fint område. Det ligger ikke så højt (højeste punkt 1.900m, så vidt jeg husker), men selv forrige år, hvor der var katastrofal mangel på sne, var der stadig masser af godt skiløb, - godt nok noget puklet sidst på dagen på de nderste meget befærdede steder.
Jeg har hver gang boet oppe i terrænet, så vi har kunnet køre til hotellet og spise medbragt mad, så jeg har ikke haft brug for at spise på restauranterne i terrænet.
Jeg har dog ikke indtryk af at det er de helt store kulrinariske overraskelser der venter; så vidt jeg kunne se er det meste lagt an på "hausmannskost"; god og solid traditionel østrisk mad, i store portioner.
De fleste steder kan man sidde udenfor, der er flere steder udendørsbarer, og alle steder masser af østrigsk hygge.
Der er også så tilpas mange terrænbeværtninger at man som regel altid kan finde en hvor der er sol.
Kører i selv, så husk at i ikke behøver vignette for at køre til Scheffau; på A97'eren tager i afkørslen mod Kitzbühl; det er lige før "vignette-grænsen", og følg så landevejen og skiltene mod scheffau.
Tag iøvrigt et kig på event-kalenderen, og se om ikke der skulle være noget interessant:
http://www.wilderkaiser.info/en/events/default.asp?Page=1
Ha' en god tur
Lynggaard 28/02 2010 22:44
Sv: Wilder Kaiser i Østrig
Tusinde tak for dit svar - og for det med vignetten, det var vi ikke opmærksomme på - vi kører nemlig selv :-)
Lynggaard 01/03 2010 15:19
Sv: Wilder Kaiser i Østrig
Det bliver Söll i stedet for, fordi vi ikke kunne få den lejlighed i Scheffau vi ville have........
Slotti 01/03 2010 20:35
Sv: Wilder Kaiser i Østrig
Hejsa..
Glæd jer da endelig.
Wilder Kaiser er et utroligt dejligt skiområde, faktisk er det Østrigs største med sine 279km sammenhængende pister.
Hytter er der rigtig mange af, på vejen ned til Söll ad skovvejen ligger der en lille hytte som er utrolig smuk og dejlig, på vejen ned til Hopfgarten ligger Sunsheit hütte som ligger på solsiden og hvor der altid er fest og ballade men også okay mad..
Ellers ligger der på Westendort siden en rigtig lækker hytte, husker ikke navnet men husker at man der sad i solen og kunne se ud over hele området med Hohe salve og brixen im thale..
Men god tur, nyd det og hils dem jeg kender der..
Har selv været der nogle gange og kan godt lide området da det er stort og meget let at komme dertil og dertil lidt mere roligt end Ischgl og andre områder..
Slotti..