Weekendski?

Brian 04/01 2008 09:31

Hejsa.

Jeg skal til trysil her i uge 4 med hele familien, og damn jeg glæder mig. Ja faktisk så meget at jeg har overtalt min kæreste til at vi skal tage en forlænget weekend et sted i europa på ski helt alene (læs børnefri).Jeg havde forstillet mig St. Anton. Vi har nogle venner der har været der en del gange og de siger det skulle være et godt sted.
Spørgsmålet er: Hvem sælger weekendski dertil, og skal man køre selv, eller bus/tog/flyve.
Vi har aldrig været sydover på ski så vi kunne godt bruge lidt info.

Hilsen Brian

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Kenneth 04/01 2008 10:10

Sv: Weekendski?

Hej Brian;

Først og fremmest, så synes jeg det lyder som en rigtig god ide, at tage nogle dage afsted uden børn.

Jeg har arrangeret weekendski-ture for venner og familie i efterhånden nogle år...vi er faktisk 17 stk. der tager på herretur nu her.

For mig er essensen ved weekendski, at det er 100% ski hele dagen, når man nu kun har nogle få dage til rådighed. Men man skal ikke tro at det er en billig ferie...transporten koster det samme uanset feriens længde, og liftkort for 3 dage i Østrig ligger typisk omnkring kr. 1000,-

Hvis man kører selv, kan man tage afsted fredag aften, og derved ankomme lørdag morgen. Så står man på ski lørdag, søndag og mandag - og så kører man hjem igen efter endt skidag. Det er lidt hård at kører godt 2500km i bil indenfor så få dage, og så oveni det mangle nogle nætters søvn. Man kan også vælge at kører hjemme fra om eftermiddagen og derved ankomme til midnat, for så at få nogle timers søvn inden den første ski dag.

Så er der bus-muligheden...har ikke prøvet det da jeg har firmabil og heller ikke orker at side i en bus i så mange timer.

Så kan man tage flyet til München og leje en bil derfra. En flybillet koster mellem 999-1500 tur/retur til München, og så er der noget billeje oveni. Kan man fylde en minibus koster det ca. kr. 500 pr. mand incl. brændstof.

Jeg har denne gang benyttet mig af rejsebureauet Østerlindet, til at finde hotel, da det godt kan være svært at finde noget til så mange som vi er. Men Højmark, Østergaard'enes ski og rejser og Nortlander har også sådanne nogle ture. Jeg har et par gange set at man kan komme til frankrig med en pakketur med fly, hotel og liftkort til omkring kr. 3500,- pr. næse...mener det ski1 eller ski-xtreme.

Hvis I har mulighed for at køre selv, er det altså bare at starte bilen og køre til Østrig. Off-season kan man altid finde noget at bo i...til gode priser. Eller søg via turistinformationerne for de pågældende områder.

Jeg håber du kan bruge ovenstående, og hvis du skulle ha brug for mere info, så skriver du bare igen...

Kenneth

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen