Vedligeholdelse/tuning af ski - gode råd om udstyr, priser, teknik/staldtips efterlyses

Lars Therkelsen 28/08 2019 21:13

Jeg har købt mig et par nye Völkl Racetiger SL 2018/19, som jeg dog endnu ikke har haft fornøjelsen af at køre. Jeg har flere gange tidligere købt brugte ski, frem for at leje, men det er første gang, at jeg køber et par helt nye/ubrugte ski.
Jeg har dog læst mig frem til, at de ikke nødvendigvis er klar til pisten, hvilket forekommer mig lidt paradoksalt, når de netop er helt nyindkøbte.

Nogle vil i den forbindelse mene, at den fabriksvoks, et par nye ski kommer med, ikke er tilstrækkelig, og flere hævder også, at kanterne på et par helt nye ski er for "grippy" og således griber for meget fast i sneen, så man får følelsen af at køre langs et par togskinner.
I forlængelse heraf har jeg læst om de-tuning af kanter i begge ender, så det kun er den midterste del af skien (60-70%), der er helt skarp. Derudover foreslår mange, at man giver de nye ski et lag ekstra voks, inden man tager den første tur ned ad bjerget.

Jeg har hverken erfaringer med at vokse ski eller slibe kanter, men jeg har overvejet, om det ikke vil være en god ide at investere i diverse vedligeholdelses-udstyr, så jeg kan spare de penge, man giver i en skibutik.
Det kommer dog bag på mig, hvor dyrt meget af vedligeholdelses-udstyret er. Jeg ved godt, at det nok skal tjene sig ind på den lange bane, men banen virker noget længere, end jeg umiddelbart havde forventet.

Jeg er også i tvivl om, hvor meget, man som minimum bør have i sin "ski-værktøjskasse".
Herunder har jeg oplistet 13 punkter, som er med i mine overvejelser:

1) Skruestik (holder dine ski fast, mens du arbejder på dem)
2) Skibremseholder (holder bremserne på dine bindinger, mens du arbejder på skien)
3) Voks-strygejern (til at smelte voksen på)
4) Voks (en god allroundvoks, eller flere forskellige typer alt efter forholdene?)
5) Voksfjerner (til at fjerne gammel voks - er det på spray og skal jeg fjerne fabriksvoksen og lægge en ny voks på?)
6) Ski-klinge af plastik (til at skrabe overskydende voks af skien)
7) Ski-klinge af rustfrit stål (til at skrabe overskydende voks af skien) - er det nok med plastikklingen
8) Børste (til at polere sålen på den voksede ski og/eller give den struktur?, nylon, stål eller flere forskellige?)
9) Kork (til at give sålen det perfekte finish???)
10) Repair-Strips (til at reparere skrammer i sålen)
11) Kantfil + vinkeljern + klemme (eller alternativt en filholder af plastik med tilhørende fil?)
- mener at sidekanten har en hældning på 2 grader og sålkanten en hældning på 1 grad, men er ikke sikker
12) Diamantfil (til det finere arbejde)
13) Sidewall cutter (til at fjerne den plastikkant, der sidder umiddelbart over stål-sidekanten, som gør det svært at arbejde med kantfilen)
Vedr. punkt 13) er jeg meget i tvivl om, hvorvidt man vil komme til at forringe skiens egenskaber eller gøre den mere "sårbar" ved at fjerne plastikkanten, men det virker som om, den er en hindring, hvis man skal kunne bearbejde stålkanterne)

Som det fremgår, har jeg hentet flere af punkterne fra "Holmenkol Ski-tuning kit", som sælges via skishop'en på skisport.dk, men med de ekstra punkter, jeg har tilføjet, ligner det jo en etableringspris på omkring 2500 kr.

Hvis nogen har gode råd vedr. investering i udstyr samt små staldtips til klargøring/vedligeholdelse vil jeg være taknemmelig.

Mvh Lars

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Andreas Jonsson 29/08 2019 15:40

Sv: Vedligeholdelse/tuning af ski - gode råd om udstyr, priser, teknik/staldtips efterlyses

Staldtips) Kig lidt rundt på youtube. Der er mange ski tuning "eksperter".

Udstyr) Så længe du ikke skal vedligeholde mere end dine egne ski til feriebehov og ikke kører konkurrence. Kan du starte ud med følgende skrabede model
1) Et gammel strygejern (et dampstrygejern uden vand i kan også bruges) Sørg for at indstille temp så den lige netop ikke får voksen til at afgive røg
2) Et par stykker skridunderlag (Kan bruges som erstatning for skruestik. smid det over et par bukke eller stolerygge) (30 kr.)
3) En stor pakke universalvoks https://www.rain-sport.de/rain-sport-de1/wax1/hot-wax-large-packing/holmenkol-wax-sticks-universal-1-kg ( Så skal du ikke købe voks igen før 2030 og for din egen skyld undgå at bruge voks med flour da det skader dit helbred.) ;-)
4) En justerbar filholder med div "file" https://www.rain-sport.de/rain-sport-de1/edge-tuner/side-edge1
5) Repair strips
6) Sidewall cutter ikke nødvendigt til at starte med.
7) Ski-klinge. Det er nok med plastik med mindre du skal have rettet sålen op. Jeg sender mine ski til en fagmand hvis sålen skal rettes så jeg har ikke en stålklinge

Planck 01/09 2019 12:26

Sv: Vedligeholdelse/tuning af ski - gode råd om udstyr, priser, teknik/staldtips efterlyses

Nogle ski er helt perfekt fra fabrikken, men andre er ikke. Det afhænger af flere ting, bl.a. hvilken tuning fabrikken har lavet, og deres kvalitetskontrol. Derudover kan skiene have stået på lager længe, så voksen nærmest er tørret ud. Kig evt på følgende sæt:

https://www.ebay.de/itm/HOLMENKOL-Skiwax-Set-Skiwachs-Worldcup-Ski-Snowboard-Wachs-Pflege-7teilig/143050391891?hash=item214e77c153:g:4S8AAOSwMmBVpLzt

https://www.ebay.de/itm/Skinstar-Holmenkol-Ski-Snowboard-KANTENSCHLEIFER-Skikantenschleifgerat/121499577809?var=&hash=item1c49f06dd1&enc=AQAEAAADIKvsXIZtBqdkfsZsMtzFbFsbX3WcW5fmB%2Fx7ZbaZTyexhMLYioQ9BILmxjCm%2B61SY9l4WSQElX8pkANqfHLJFf9o%2BmCFFoiHgvbA8R54gPWyXeO%2FxO1HvOx3vXv3RZuA80OSU3W97RuzrDR3hzf%2FsXb2RlhhfmAULvDa4Ul%2B1ORxG88TLMrYpauQR%2FkkBr4HRRAGjWyv65dNVif7%2FmSTt2OIfpYvMWtxiRYVMdVGitPaSAX5Dpfa4S4bYpd5GvR3rTSO3HeKhb7LYDXVZ4yJRog8K9oqWJgK5rE25I1BzFP9ro8w0p5gIlunhNX81RpimrBxR7QwfyGWOaGm6CyEeQ%2BU3MeVddR6UntkMptESs9wqcX9tP5jKzPhrw%2Fm2%2FpIi5nJVVUUejgf1CJc3HqucATWm9VdI78Eh%2B8dKSfK7S3UotigS9unKZHb%2F7zX8jaBbFtR4MP25a2xrZutI77coKqKlF44p5xQXWZZ5EXIvyERBs0RSfGGQwzcig9raP%2B3LQAzttSljwwoTqYADkfAH8OCJ9QL5NBdMpYATa4JzLdNZmOuW3tOjMEcmMrZBM3qB5feU63aP7nAtAhBGe5dw%2Fl5FQPdFLelfUD%2B90FZv7fDVFMW%2BvHmH9OQL%2BalEgt4fP4aHD5s3hIsS0GbyhXkv8p2b11VdbwkqfdTV35ymXuwbFgIyPCc8D9U4E5bvWxfVu35nMcK0EG4pjBSeIdddYxTvm%2BX1DvY89HfIIhwNmDra30yommm%2Bm81Mj0aJE1MU3hR6ayI3JqkC7bW%2BSr%2Be%2BAiyn8Osss8gfExHS6VY%2B8cFmJThPoMzYcfw3Ee17Ed0rfNrls2rL5J8SNdfSJEyCTVaOXet7%2BkIjo2yu0F4y5ixE8V9tUljfBecjz7JN4sJ6u1UHo6Kv3EhRBltwJvK%2ByVUdH6Tja9Zg96XBsPABdQqvVwjisAq%2FNoy1K6AD8t0vaKBmkDjUzbJYc7UszT%2BsG%2Fw15E7abBqzBQLWYo0frvphw4DDiS2jUqISNFHtVaaDx0iCL24MbtKYjfTETrAPsEmRgfnb5UOq%2F1R%2BsyBHCf&checksum=12149957780900b4cbe5b59c4548aa6fd15d6e9aa1d4

Med det kan du klare det meste selv, og vokse dine ski, og sætte dine sidekanter som det passer dig - Tilmed give dem en tur med diamant-filen hver morgen for at holde kanter skarpe, uden at køre dem helt i bund med sten/metal-file. Jeg bruger Holmenkol, men der er massere af andre sæt derude også, og muligvis også nogle i shoppen her på siden.

Det eneste du ikke kan med dette sæt, er at sætte sålen lige, og slibe de vandrette dele af kanten, men det får jeg gjort en enkelt gang pr. sæson af en prof. Det skal siges at jeg bruger mine ski ca. 6 uger pr. år, og vokser dem to gange pr. brugt uge. Derudover får kanter en tur med diamant hver eller hver anden dag.

Frederik 20/09 2019 20:12

Sv: Vedligeholdelse/tuning af ski - gode råd om udstyr, priser, teknik/staldtips efterlyses

”1) Skruestik (holder dine ski fast, mens du arbejder på dem)”

Lav din egen: https://www.youtube.com/watch?v=vJrNw1Gxe78 eller https://www.youtube.com/watch?v=dwVkSRkk2wY

”2) Skibremseholder (holder bremserne på dine bindinger, mens du arbejder på skien)”

Igen – lav din egen. Hvis du har en gammel cykelslange (du kan ofte få en som er blevet kaseret hvis du spørger hos en cykelmekaniker) kan du bare lime din egen sammen med lim fra cykel lampning og et par skruetvinger og små stykker træ. Det fungerer tusinge gange bedre end 10 postelastikker eller hvad man ellers kan finde på.

”3) Voks-strygejern (til at smelte voksen på)”

Nobrainer. Køb et gammel strygejern fra en genbrugsforretning. Det er ligegyldigt om det med eller uden huller.

”4) Voks (en god allroundvoks, eller flere forskellige typer alt efter forholdene?)”

Jep, her skal du forbi en skiforhandler eller købe en voks online. Husk du ikke skal bruge særligt meget, så en blok holder ofte okay lang tid og du skal ikke skrabe så meget af igen... Det kan godt betale sig at få en billig voks som du kan bruge når skiene skal stå over sommeren og så en normal voks som du kan tune dem med når du skal afsted på ski.

”5) Voksfjerner (til at fjerne gammel voks - er det på spray og skal jeg fjerne fabriksvoksen og lægge en ny voks på?)”

Drop det. Det er ikke specielt effektivt og unødvendigt. Bare skrab det af du kan og varm basen op med strygejernet. Så kan du tørre det flydende voks af med en klud imens du kører strygejernet over. Nemt. Effektivt.

”6) Ski-klinge af plastik (til at skrabe overskydende voks af skien)”

Det er bare et stykke plexiglas. Det kan dog være svært at finde et stykke som er tykt nok og helt lige. Så her skal du måske bare punge ud og købe en ny.

”7) Ski-klinge af rustfrit stål (til at skrabe overskydende voks af skien) - er det nok med plastikklingen”

Ikke nødvendigt. Det er kun hvis du skal måle basen af fx. Det skal du ikke.

”8) Børste (til at polere sålen på den voksede ski og/eller give den struktur?, nylon, stål eller flere forskellige?)”

Smut i harald nyborg og gå efter en skurebørst med korte børster. Det kan være lidt sværere at finde en fornuftig stål/messing børste så her bliver du måske nødt til at punge ud. Men det er ikke så vigtigt om du lige får givet basen den rigtige struktur.

”9) Kork (til at give sålen det perfekte finish???)”

Ikke nødvendigt.

”10) Repair-Strips (til at reparere skrammer i sålen)”

Det er bare p-tex. Ikke særligt dyrt bare køb det.

”11) Kantfil + vinkeljern + klemme (eller alternativt en filholder af plastik med tilhørende fil?)
- mener at sidekanten har en hældning på 2 grader og sålkanten en hældning på 1 grad, men er ikke sikker”

Snup en filholder i plastik fra Amazon. Der følger en grovfil med og så skal du bare bruge en medium diamant fil til finish af kanten.

”12) Diamantfil (til det finere arbejde)”

Se ovenfor.

”13) Sidewall cutter (til at fjerne den plastikkant, der sidder umiddelbart over stål-sidekanten, som gør det svært at arbejde med kantfilen)”

Det er kun på nogle ski det faktisk er nødvendigt (selvom et par Volkl SL nok er i den katagori) og det giver kun mening hvis du virkeligt sliber dine kanter ofte. Ellers så kan du bare tage det med grovfilen helt automatisk når du sliber kanterne.

Brug den her hjemmeside og amazon.co.uk til udstyr. Det er det jeg har fundet bedst betaler sig. Så kan du også lige snuppe et par boosterstraps i samme omgang og få tunet dine støvler...

https://skiracing.co.uk/product-category/tools/

Boosterstraps: https://skiracing.co.uk/product-category/booster-straps/

Jeg ville ikke personligt de-tune mine ski inden jeg har kørt på dem. Hvis du har teknikken så burde det ikke være et problem med de bliver sådanset de-tunet af at du kører på dem. Hvis du aligevel synes at de bider lidt for meget så kører du bare en diamantfil henover kanterne foran og bagved (med fladen direkte med den skarpe yderkant) med hånden en enkelt gang uden at lægge særligt mange kræfter i.

Ellers lyder det som om du har fået nogle udmærkede råd. God fornøjelse med din tuning!

Frederik 20/09 2019 20:21

Sv: Vedligeholdelse/tuning af ski - gode råd om udstyr, priser, teknik/staldtips efterlyses

Og så lige et par andre ting. En stålplade kan være fornuftig til fjernelse af overskydende p-tex ved småreperationer - du kan få en i den webshop jeg har linket til hvis det er.

Plexiglaspladen kan skarpes til igen når den bliver døv. Så slipper du for at købe en ny.

Filholderen skal være i god kvalitet med en ordentlig fil på. De små slags er slet ikke præcise nok og gør mere skade end gavn. Den her er fx et godt bud:
https://www.amazon.co.uk/Toko-Yellow-Black-Tuner-Unisex/dp/B005WTDCR2/ref=sr_1_8?keywords=toko+file&qid=1569003690&sr=8-8

Frederik 20/09 2019 20:25

Sv: Vedligeholdelse/tuning af ski - gode råd om udstyr, priser, teknik/staldtips efterlyses

Hvis du kommer forbi Aarhus så har jeg iøvrigt en billig filholder du kan købe. Samme model som jeg har linket til.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen