Valg af rute til Sölden.

Ole Hald 25/11 2008 22:42

Familien skal på juleferie i Sölden. Mon der er nogen som venligst vil skrive om deres erfaringer med vejen til Sölden - her tænkes på det sidste stykke fra motorvejen. Hvad kan I anbefale?

På forhånd tak.

Ole fra Næstved

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

A. Bollesen 07/12 2008 11:00

Sv: Valg af rute til Sölden.

Hej Ole.

Er netop på vej derned for 6 år i træk. Alle årene er vi kørt over Fernpass, og det har aldrig voldt problemer. Vi er kørt fra Puttgarden kl. ca. 20. De er ret hurtige til at fjerne evt. sne. I sparer ca. 45 min ved at tage fernpass.Ligeledes kan man bruge landevejen fra Imst og derved sparer vingeten.

Go' tur og vi skal prøve at lade være med at køre alt sneen op.

Mvh.

Anders Bollesen

Mikkel 26/11 2008 09:35

Sv: Valg af rute til Sölden.

Fra motorvejen og ned til Sölden er der ikke det store at snakke om, da der kun er en vej gennem dalen. (Frakørsel 123-Ötztal)
Det store spørgsmål (Medmindre man kommer fra Rostock) er om man vil skære 60-70 km fra om køre ad nogle små veje og over Fernpass for så at ende op på motorvejen igen inden der skal drejes fra, eller om man vil tage motorvej hele vejen og køre over St. Anton.
Beslutningen skal tages inden Memmingen da det er her der skal drejes fra.

Sidste gang tog vi den korte vej da trafikken og vejret var helt perfekt. Det viste sig dog ikke at være smart da vi kom ind i kæmpe kø og sad i 4 timer ind over Fernpass. (Dette var lørdag i påskeferien)
Tager man den lange tur er der også mulighed for at sidde i kø inden Arlberg-tunnelen hvilket også er præsteret et par gange.
Hvis det er en typisk rejsedag vil jeg anbefale den lange tur ind over St. Anton, men hvis vejret er til det og det ikke er en typisk rejsedag eller i kommer meget sent eller meget tidligt, ville jeg tage Fernpass.

Hvis du kommer fra Rostock er det over München og Innsbruck, med motorvej helt ind til dalen.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen