Val T, Les Deux Alpes eller Sölden?

Sejr 09/03 2010 18:18

Hej.

Vi er en gruppe på 8 stykker der skal afsted på ski/board i påsken.
Vi er alt lige fra begyndere til relativt øvede.
Har kigget på Val Thorens, Les 2 Alpes og Sölden, men er meget i tvivl om hvad det skal være.
Generelt er Sölden vist lidt dyrere, men har samtidig bedre boligforhold end de 2 øvrige, og så er det jo Østrig (=nice). Les 2 alpes har dog ret gode freeride muligheder (la Greve), og endelig er Val Thorens dejlig stort og masser af after-ski.
Nogle inputs fra jer garvede skiløbere derude?

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Søren Hjelholt 10/03 2010 11:20

Sv: Val T, Les Deux Alpes eller Sölden?

Du har vel egentligt opsummeret forskellene meget godt.

Lidt bonus info.

I påsken køres der Freeride DM i Les 2 Alpes, så der er selvfølgelig masser af danskere og divers afterparties mm. Masser af store grillparties mv. mens man ser på konkurrence.

I val. T. Køres der Frostgun invitational, som er en Dansk arrangeret freestyle konkurrence, med nogle af de bedste internationale skiers. Der er også masser af før og afterparties. f.eks. Selvmord, Rune Rk mf.

Skal selv til Val T. derfor kender jeg lidt mere til arrangementet der.

Kasper Bay 13/03 2010 09:21

Sv: Val T, Les Deux Alpes eller Sölden?

Præcis som skrevet er der DM i Freeride i L2A.. Jeg var på sæson der sidste år og påsken er et af højdepunkterne. Ved ikke helt om det bare er fordi at de fleste af dem man har lært at kende i løbet af tiden dernede stiller op til freeride, men alt i alt er det en mega fed fest der foregår hele ugen, med masser af danskere.. Dog vil jeg ikke mene at La Grave skal lægge grund for dit valg af destination.. Det tager en krig at komme derop og det er få dage om året at det er optimalt på den "pist"..

Tag til L2A hvis du vil møde andre danskere og feste igennem hele ugen.. (Danski kan anbefales på "færgen", Hotel L'aiglon, det ligger tæt på lift, og tæt på byen.

Som du sikkert ved er den franske afterski langt fra den traditionelle østrigske, men der er derimod masser af fest og farver hele natten i L2A, hvilket Val T også indebærer i den grad.. Val T har, som igen skrevet tidligere, arrangementer også, og man går aldrig galt i byen hvis det er fest og farver man vil have.. Op imod L2A er Val T en del større og man behøver ikke løbe på de samme pister konstant.

Jeg har aldrig været i Sölden, men ja i år lægger mig og gutterne plankerne forbi i påsken, så vi skal nok gøre vores for at afterskien bliver et hit i uge 13 i Sölden..

Håber det hjalp lidt..

Kasper

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen