Uden om München ud og hjem i bil uge 7

Martin 23/01 2008 09:09

Problemerne omkring München i højsæsonen synes jeg er blevet værre. Er der nogen, som har erfaring med at køre en større omvej uden om München for at være sikker på at undgå 2-4 timers kolonnekørsel rundt om München?

Fx alm. vej fra Regensburg til Rosenheim (B15) eller motorvej A3 over Passau? Jeg er klar over, at det er større omveje, men hvis der ingen trafik er, så er det måske hentet ind alligevel og langt mere behageligt?

Vh.

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Martin 25/01 2008 11:34

Sv: Uden om München ud og hjem i bil uge 7

Tak for ovenstående svar. Vi skal til Zillertal og kører fra Rostock over Berlin til München og videre mod Innsbruck. Derned kører vi om natten. Men hjem vil vi helst køre om dagen. Derfor kunne jeg godt tænke mig en nødplan, hvis man hører over radioen, at det hele står stille rundt om München.

Jeg har nu tjekket en rute på GPS'en, hvor man kører fra Rosenheim over Landshut og herefter rammer A93 mod Regensburg. TomTom siger, at dette i km. er omkring 20 km. kortere i strækning, men vil tage omkring 1 time længere i tid sammenlignet med motorvejen, hvor der forudsættes en gennemsnitsfart på 120 km./t. Der ser ud til at være en del sving og rundkørsler på landevejen.

Ofte mener jeg, at det går ret så dårligt lørdag formiddag rundt om München i højsæsonen, men det er nok et temperamentsspørgsmål, om man vil køre af motorvejen og køre over 150 km. på landevej.

Vh.
Martin

Hans 27/01 2008 15:08

Sv: Uden om München ud og hjem i bil uge 7

Hey.

I skal køre ind igennem München i stedet for udenom - indrømmet det lyder vanvittigt, men vi har flere gange taget den hæslige vej i kø ude på motorvejen når vi skulle til Østrig. Vi har derfor med stor succes kørt direkte igennem, det kræver dog at du nærlæser kortet eller forvirre GPS'en, men der spares tid!!

Vi skal dog heldigvis flyve i år, men god fornøjelse.

Lasse Kristensen 23/01 2008 09:19

Sv: Uden om München ud og hjem i bil uge 7

Mit bedste bud er at køre om natten :-( Har lige været i Canazei, kørte der ned fredag nat... og der var ingen problemer.... kørt hjem lørdag om dagen, og der sad vi i voldsom kø!
Hvor skal I hen?
vh
Lasse

Søren 23/01 2008 10:28

Sv: Uden om München ud og hjem i bil uge 7

Vi kørte til Lofer sidste år, ugen før havde jeg luret på www.bayerninfo.de/verkehr og kunne se at det var helt galt ved at at køre om dagen. Vi valgte at køre via Regensburg, Landshut og skråt mod Traunstein. Det var fin landevej der for det meste var ført udenom byerne og fladt landskab. Vi kørte for det meste 100 km/t. På vej hjem kørte vi via Rosenheim og mod Landshut, det var en fejl, bakket landskab og ingen omkørsler til byerne, det tog meget længere tid. I år kører vi tidligt fredag morgen fra Købehavn og satser på at være i Lofer om aftenen til en overnatning og starter frisk på pisten lørdag morgen. fredag aften er ikke noget problem omkring München.

Jens Sørensen 23/01 2008 20:14

Sv: Uden om München ud og hjem i bil uge 7

Hej

Kør om natten om planlæg det sådan at I rammer Munchen før kl. 06.00.
Alternativ skal I ramme Munchen efter 20.00 om aftenen.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen