Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Rasmus 06/12 2010 10:38
Søsonens første tur står for døren, og denne gang skal jeg til Schladming/Pichl. Jeg har før været flere gange i skiområdet Ski-Amade, men aldrig i Schladming.
Nu til spørgsmålene:
Vi kører selv, og skal rejse fra Sjælland tidligt lør d. 25/12, vi kan ikke komme med Gedser-Rostock, og skal derfor med Rødby-Puttgarden. Hvordan ville i køre gennem Tyskland fra Puttgarden? A7 - eller alternativer såsom at krydse over ved Hannover og tage A9?
Er der nogen som har erfaring med at køre 1. juledag, er trafikken som altid en lørdag i Tyskland, eller er vi så heldige at mange er optaget af at gå i kirke, eller besøge familie og venner?
Vi skal jo holde nytår i Schladming, så hvis der er nogen som kender et godt sted at spise, eller et godt arrangement som vi kan deltage i, så hører jeg meget gerne om dette.
På forhånd tak - Rasmus
Ditte 06/12 2010 12:12
Sv: Turen går til Schladming
Hej Rasmus!
Der er knap så meget trafik 1.juledag gennem tyskland, i hvert fald om morgenen, da de fleste har været i kirke til midnatsgudstjeneste, og derfor sover lidt længere den dag, og derefter holder noget med familien, men der er stadig trafik! Jeg ville tage over Rødby-puttgarden, så ville jeg køre over (jeg nævner de store byer, det er dem der står på skiltene du skal køre efter!) Hamburg, Hannover, Hildesheim, Göttingen, Kassel, Fulda, Würzburg, Nürmberg, Ingolstadt, München(Pas på ikke at havne I München, taler her af meget bitter erfaring!), Rosenheim, Salzburg - fra Salzburg kører du over Kuchel, Golling, Tenneck, Radstadt og Schladming...
Det er den vej jeg kørte sidste år!
Jeg har ikke været helt i Schlaming, vi kørte fra i Radstadt, så kan desværre ikke hjælpe dig med et godt sted at spise!
Håber I får en dejlig tur!
Kenneth Lildholdt 08/12 2010 09:41
Sv: Turen går til Schladming
Hej Rasmus;
Jeg har selv boet i Schladming, og har efterfølgende været der en del gange både sommer og vinter...så kan kun anbefale det.
Du nævner ikke hvor I skal bo, men ofte serveres der en nytårsmiddag på hotellet, og det kunne da umiddelbart anbefales.
Ellers så ville jeg finde et sted i midtbyen, da der er et stor flot fyrværkeri-show fra Planai-talstation.
Alt efter hvor mange penge i ønsker at bruge, så er Alte Post et rigtig godt sted, som altid har en stor nytårsmenu - der skal dog bestilles plads hjemmefra, da der ellers er fyldt godt op.
Men skriv lidt om hvor i skal bo, og så skal jeg se om jeg kan komme på andre gode forslag.
Schwuuung!
Kenneth
Rasmus 08/12 2010 10:13
Sv: Turen går til Schladming
Tak for svarene.
Kenneth: Vi skal bo uden for Schladming, nærmere bestemt Pichl, hvor vi har lejet en lejlighed her; http://www.cafe-hermann.at/
der er mulighed for at vi spiser nytårsmiddag der, men jeg ville lige høre om der var andre gode forslag, så jeg vil da bestemt undersøge Alte Post som du foreslår.
Har du forslag til køreturen derned, eller gode tips til selve skiløbet i området hører jeg meget gerne om det.
Mvh. Rasmus
Kenneth 08/12 2010 10:24
Sv: Turen går til Schladming
Når I skal bo udenfor byen, så er det klart at anbefale at holde "festen" inde i selve Schladming.
Skiløbet foregår henover 4 bjerge, og der er derfor gode muligheder for at lave heldagsture...jeg fortrækker at have udgangspunkt i Rohmoos og så køre til "højre" på piste kortet.- det er samtidig også e rigtig godt spise- og afterskisted.
Og det er også her den 7,2km lange kælkebane kommer ned, som absolut er en tur værd.
Start gerne på toppen med Obstler eller to, og så bare gi den gas ned over...super fedt for alle aldre.
Den anden tur kan have udgangspunkt fra Planai talstation, hvor også "VM-pisten" kommer ned. og så ud mod Haus.
Begge steder er der gode parkeringsforhold, og I kan derfor sagtens tage bilen dertil.
Vi skal selv til østrig den fra den 25/12, og har før kørt på det tidspunkt, og forventer ikke nævneværdig trafik da tyskerne holder fri.
Da Gedser-Rostock ikke sejler den dag, tager vi Rødby-puttgarden, og snupper en overnatning ved München...så kan vi være på pisterne tidlig formiddag den 26/12.
Håber du kan bruge det...og skriv endeligt hvis du har flere spørgsmål.
Kenneth
Rasmus 08/12 2010 10:42
Sv: Turen går til Schladming
Hej Kenneth, super svar!
De mange års tryghed i Salzburger Sportwelt området skal nu udskiftes med nye oplevelser i Schladming og omegn, så det er bare fedt med lidt forhåndsviden, tak!
Vi kører turen i et træk, vi tager færgen kl 7.15 fra Rødby, så jeg regner med at vi ankommer kl ca 20 om aftenen, alt afhængig af trafik og vejr.
Netop mulighederne for heldagsture var med til at vi valgte dette område, og jeg skal da helt sikkert prøve den kælkebane! Fruen er mest til brede boulevarder og "hyggelige ture", jeg har en forestilling om at området ved Haus er godt til netop det? Hvordan ser det forresten ud med lifkøer i området, det er vel Planai som er mest befolket?
Rasmus
Henrik Bach 08/12 2010 10:57
Sv: Turen går til Schladming
Hej Rasmus!
Har lige kigget lidt på det sted i skal bo via det link du lagde ud. Ser rigtig fint ud synes jeg og til en overkommelig pris. Ved du hvor langt der er til den nærmeste lift fra deres hus af?
/Henrik
Rasmus 08/12 2010 11:19
Sv: Turen går til Schladming
Hej Henrik, jeg mener at der er ca 500 m til to forskellige lifte, den ene går mod bjerget Hochwurzen, den anden mod Reiteralm.
Teambennsschladming 08/12 2010 12:17
Sv: Turen går til Schladming
Hej Rasmus
VI tager 3 Team Benns guider til Schladming på lørdag, og gør os klar til sæsonen.
Vi har et facebooksite, http://www.facebook.com/pages/Schladming-Skirejser/, hvor du er meget velkommen til at stille spørgsmål til os, når vi har fundet os til rette i byen.
Selvom du ikke rejser med Team B, vil vi selvfølgelig hjertens gerne hjælpe dig med alle praktiske informationer, f.eks. kontakte dit hotel ift. nytårsmiddag, så du kan føle dig velforberedt inden du tager hjemmefra.
Vi ses på Facebook, og på pisterne i Schladming
Kenneth 08/12 2010 15:29
Sv: Turen går til Schladming
Hej Rasmus;
Ja, nu kan jeg jo se at jeg kom lidt langt ned i stien, men for at svare på dit spørgsmål vedr. liftkøer...
Jo, der er "mest" kø ved planai, men jeg ikke oplevet den helt store ventetid, da deres liftkapacitet er meget stor.
Alternativt kan man parkere ved liften til Hochwurzen, og så tage liften tværs over til toppen af Planai...det er sgu egentligt hurtigere end at køre ind til centrum.
Alternativt så tag skibussen dertil, når I nu ikke bor længere væk.
Mvh Kenneth
Karl Erik S. Jensen 10/12 2010 16:52
Sv: Turen går til Schladming
Hej Rasmus
Med hensyn til køreturen - tag afsted sidst på eftermiddagen først på aftenen så i kommer gennem Hamburg ca ved 9 tiden om aftenen.
Ved Hannover kører man over Magdeburg eller den "gamle" vej gennem Kassel. Der er ikke nær så meget trafik over Magdeburg.
Man kommer i begge tilfælde rundt om München, der helst skal passeres før 07-00 om morgenen. Jo før jo bedre, for det kan være ret kedeligt fra München mod øst.
Med hensyn til juledag ved jeg ikke noget.
Jeg tror ikke der er stor fest, men i skal huske en aften at bestille bord hos Peter på Holzhackerstube, der ligger på Planai. Holzhackerstube er byens gourmetrestaurent, fornuftige priser og fantastisk mad. Man kan også bo hos Peter - der i øvrigt taler skandinavisk. Selv østrisk rødvin kan være fantastisk!
VH
Karl Erik