Trafiksituationen i La Plagne - råd og vink ønskes!!

Anders Hansen 01/02 2008 12:17

Er der nogen, der har en update på trafiksituationen i La Plagne? Er det besværligt at køre den sidste vej op? Er der sne på vejene eller er de åbne? Hvor krakilske er de med hensyn til snekæder mv?? Jeg forventer at "ramme" La Plagne lørdag d. 9/2 - er lørdage generelt lig med lange køer, eller er vejnettet fornuftigt? Hvis der er nogen, der har råd og vink for så vidt angår "kør-selv" dertil modtages disse med kyshånd!

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Thomas Vinther 01/02 2008 14:22

Sv: Trafiksituationen i La Plagne - råd og vink ønskes!!

Hej Anders

Det er ikke besværligt at køre det sidste stykke op – det er bare at tage det stille og roligt gennem de 26 (hvis jeg husker rigtigt) hårnålesving, og så er du der. Ingen ben i det. Vejen er bred og med fin asfalt hele vejen op.

Jeg ved ikke, om der er sne på vejene eller ej. Men kan dog sige, at ligger der en vis mængde sne på vejene, så står der politifolk (eller hvad de nu er) på en af de mange snekæde-påsætnings-pladser (den sidste inden de mener, at kæder er nødvendigt). Hvis der ikke er så meget sne på vejene, men det ligger lige på grænsen, så tjekker de biler på vej op, om de har vinterdæk eller ej. Har de det, kan de køre videre – ellers er det ind og få kæder på, hvis man vil videre op. Er der mere sne på vejene endnu, så er det alle uden undtagelse, som skal ind og have kæde på.

/Thomas

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen