Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Morten 09/08 2013 14:04
Hej Skisport.
Først vil jeg lige starte med at undskylde mit, nærmest, spam på forumet de sidste par dage, men jeg er igang med at prøve at planlægge min første (rigtige) tur sydpå for at stå på ski, og vil gerne have det bliver optimalt.
I den forbindelse vil jeg meget gerne høre fra jer, hvad er jeres erfaringer med nytår i Østrig kontra Frankrig?
Min kæreste er nybegynder og har ikke brug for en masse sorte pister, vi står begge på snowboard. Tignes lyder rigtig lækkert når jeg læser om det, men det samme gør Zell am See.
Kunne derfor godt tænke mig at høre jeres erfaringer, Frankrig, Tignes eller Østrig, Zell am See?
På forhånd mange tak!
Thomas Jensen 09/08 2013 21:10
Sv: Tignes, Frankrig eller Zell am See, Østrig @Nytår
Hej
Det er to lidt forskellige størrelser.
Tignes er vel ret beset en del af et af verdens allerbedste skiområder. Kæmpestort m. uendeligt mange muligheder. Det er Frankrig på godt og ondt - både hvad angår charme og franske attituder.
Der er en 4-5 timer længere i bil til Tignes og prisniveauet er højere end i Zell am See.
Zell am See er næsten så meget Østrig som det kan blive. Området når objektivt betragtet ikke Tignes til sokkeholderne - men spørgsmålet er om ikke det er stort nok og "godt nok" til den almindelige måske knap så erfarne turist.
Begge områder har en gletscher i baghånden - (hvis det skulle blive en skidt snevinter). I tilfælde af dårligt vejr ville jeg foretrække Zell idet man kan køre under trægrænsen der. Hovedparten af pisterne er over trægrænsen i Tignes - det er super når solen skinner, men knap så super når ikke den gør.
Generelt ligger skiløbet en del højere i Tignes (teoretisk bedre sne), men samtidig har Zell et fantastisk kunstneanlæg, så sneen på pisterne vil sikkert være fin begge steder.
Jeg er sikker på at I fint kan få en super skiferie begge steder.
vh
thomas jensen, http://alpeferie.dk/
Morten 11/08 2013 14:59
Sv: Tignes, Frankrig eller Zell am See, Østrig @Nytår
Hej Thomas.
Det er en kanon beskrivelse, tror jeg har fået en idé om hvordan der skal vælges i forhold til hvad vi er ude efter. Mange tak for et rigtig fornuftigt svar! :)
Kasper Pedersen 12/08 2013 10:57
Sv: Tignes, Frankrig eller Zell am See, Østrig @Nytår
Zell am See er forresten også en fantastisk flot og hyggelig by - og også ret stor sammenlignet med de andre Østrigske skibyer jeg har været i.
Andreas Larsen 13/08 2013 14:27
Sv: Tignes, Frankrig eller Zell am See, Østrig @Nytår
Zell am See er et fantastisk sted for par og familie, jeg har selv haft en hel sæson dér.
Virkelig et besøg værd. Thinggaard ligger inde med en masse gode bud på en skiferie til Zell am See, tjek det ud.
http://www.thinggaard.dk/skiferie-oestrig-Zell-am-See_TR
Morten 13/08 2013 15:30
Sv: Tignes, Frankrig eller Zell am See, Østrig @Nytår
Kæresten og jeg har også ligge booket os ind på Gästehaus Latini, igennem Thinggaard. Det var en rigtig fornuftig pris, så jeg er ret spændt på at se hvad vi får - Pris og kvalitet hænger jo som reelt rimelig godt sammen.
Vi glæder os dog bare til at komme ned og slå os løs, for første gang sydpå for os begge to :-)