Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Morten 02/10 2007 22:33
Vi er en gruppe unge mennesker i starten af 20'erne, som gerne vil afsted på ski i uge 5. Vi har besluttet os for enten Thignes eller Val Thorens i Frankrig. Nogen der kan komme med nogle anbefalinger eller gode råd til detop de 2 steder?
Kasper 03/10 2007 13:13
Sv: tignes eller val thorens
Det er et rigtig svært spørgsmål du stiller. Vi snakker om 2 af alpernes bedste skiområder (begge er jo op til flere gange kåret til verdens bedste skiområde). Alle vil blive fuldt ud tilfredsstillet skimæssigt i begge destinationer. Personligt foretrækker jeg L'Espace Killy (Tignes). Det er i mine øjne det bedste skiløb i alperne (jeg søger altid de sorte pister eller offpisten). Skiløbet i De tre dale (Val T) er også rigtig godt, men området hænger ikke nær så godt sammen. Der er faktisk ret langt fra Val T til Courchevel og man skal altså bo i den midterste dal, hvis man virkelig skal udnytte området. Det skal dog nævnes, at der ikke er super meget skovløb i nogen af distinationerne (Val T og Tignes ligger begge rigtig højt, hvilket til gengæld giver høj snesikkerhed).
Hvis man søger hyggelig og smuk alpeidyl skal man ikke vælge nogen af de to distinationer. De er begge udpræget satelitbyer (læs betonhelvede).
Hvis afterskien er vigtig er der ingen konkurrence. Val T er uden sammenligning den vildeste afterski i Frankrig. Der er fest hver aften med masser af mennesker. Det svarer faktisk lidt til at tage med ung rejs på ski. Tignes har en ok, men meget gennemsnitlig afterski.
Personligt gider jeg ikke de tusinder af mennesker, larm og alt for mange pubcrawls, der er for meget gymnasie over det for mig. Jeg så selvfølgelig anderledes på det da jeg var 22 :-)
Jeg kører ikke selv særlig meget i park, men den er selvfølgelig tilstede begge steder, dog uden at imponere. Hvis man vil have en rigtig fed park, skal man nærmere kigge på et sted som Les 2 Alpes.
For kort at opsummere: Hvis man vil presses max på pisterne og finde det bedste skiløb, så vælg Tignes. Hvis man vil have en vild afterski (og god skiløb) skal man vælge Val T. Hvis det er en rigtig fed park man vil have, skal man vælge Les 2 Alpes (eller en anden distination).
Vil man have hygge og træhytter skal man tage til Østrig.
Til sidst skal man huske på, at prisniveauet i Frankrig godt kan virke lidt højt.
Håber det hjalp.
Line 03/10 2007 16:30
Sv: tignes eller val thorens
Langt hen af vejen tror jeg Kasper har ret, hvad angår skiterrænet, jeg har dog ikke været i Les 2 Alpes.
Jeg vil dog lige benytte muligheden til at aflive en myte om Val Thorens - jo, det er altid muligt at finde en herlig fest, men der er også god mulighed for afslappet hygge, familie-ture. Der er mange andre muligheder end fest og sprut.
Jeg var afsted som guide sidste sæson i Val T, og udover alle de festlige mennesker havde vi også mange glade, stille og rolige familie-gæster, som gerne bare ville nyde terrænet, sneen, hygge sig hjemme i lejlighederne, spise på byens forskellige restauranter, tage i sportscentret, prøve 6km. kælkebane eller benytte mange af de andre tilbud, som byen kan byde på.
I vil gerne afsted i uge 5, og det er et rigtigt godt tidspunkt. For i denne uge er i forholdsvis fri for "Ibiza/Sunnybeach-ungerne". Uge 5 er mange fra videregående uddannelser afsted, og de er rigtigt gode til at feste. Derudover kommer I inden den franske ferie, så I slipper for de lange køer ved lifterne. Og sidste år var der faktisk solskin hele uge 5! (iår skal jeg selv afsted privat i uge 5)
Kender man ikke Val T og De Tre Dale, så kan der være en stor fordel i at købe liftkort bare til Val T-området for ugen - der er mange gode pister- og så købe en enkelt dag eller to til De Tre Dale, når vejret er i top. Det er en lang tur, men kan man klare røde pister, og tager man afsted fra morgenstunden og har nogenlunde styr på turen, så kan man sagtens nå frokost i Courchevel og tilbage igen.
God tur, uanset hvor I vælger at kaste skiene rundt!
Henrik 03/10 2007 20:28
Sv: tignes eller val thorens
Hej.
Jeg vil blot supplere de nævnte indlæg omkring Val T. og Tignes.
Jeg synes Val T. er et fantastisk at stå på ski! Det hænger måske en lille smule sammen med at da jeg var i Tignes var det kun anden gang jeg var afsted på skiferie - jeg var betydeligt mere rutineret i Val T. Men jeg husker stadig Tignes som et rigtig godt sted at stå på ski - og så har ignes jo altså en gletcher!!
Og det er også rigtigt at det hele ikke bare er party-party - der er også mulighed for at gå i sportscentret. Der er ikke noget som en gang squash efter 8 timer på ski!!!
Hvis du lægger vægt på godt afterskiing og godt skiløb --> Val T.
Hvis du lægger vægt på knap så godt afterskiing og godt skiløb --> Tignes.
Uanset hvad du vælger, er jeg sikker på at du får en kanon skiferie!
Go' tur!
Rasmus Hornemann 10/10 2007 16:55
Sv: tignes eller val thorens
Jeg er stort set enig med de andre. Det er 2 fantastiske områder! Jeg har været i Tignes 4 gange og Val T 2 gange og den største forskel jeg har bidt mærke i er liftkapaciteten og mængden af mennesker på pisterne. Tignes er bedre gearet til de travle uger, men i uge 5 tror jeg ikke det bliver et problem i Val T. I Tignes kan du uden problemer finde pister (ikke offpiste) du næsten har for dig selv. Det er en sjældenhed i Val T.
Hvis I har begyndere med er det mit klare indtryk af Val T tilbyder de bedste forhold i form af nogle nemme pister lige ved byen. Tignes kan være skrap kost for den uerfarne.
En helt 3. mulighed er jo Val d'Isere som ligger I samme område som Tignes, men det er en by imodsætning til Tignes og den er lidt mere charmerende. Bare sørg for at køre imod Tignes om morgen for det er der i finder de bedste pister! Er I til skovskiløb, så skulle det være topklasse i Valdi!
Mnl 14/10 2007 08:55
Sv: tignes eller val thorens
Nu skal jeg også selv til Tignes. Det er første gang jeg skal ned syd for Danmark, for at stå på ski. Har hidtil altid gjort det i Norge og Sverige.
Er jeres holdning at der medre end Norge og Sverige, og hvordan ser det ud med sværhedsgræden i bakkerne? Jeg er meget til Lange sorte pister, er det nogle forventninger der kan blive indfriet i Tignes?
Kasper 14/10 2007 10:44
Sv: tignes eller val thorens
Ved ikke om jeg vil sige, at det ene er bedre end det andet. Der er ingen tvivl om, at du får mange flere og længere nedfarter i alperne og i særdeleshed i Tignes. Vil også mene, at sværhedsgraden er højere i alperne. De eneste pister jeg har prøvet i norden, som jeg vil kalde sorte er Eksperten i Trysil og Væggen i Hundfjællet. Hvis du vil have lange sorte pister, vil du ikke blive skuffet i Tignes.
Der er dog nogle forhold, der er bedre i norden. Temperaturen i norden er lavere, hvilket gør sneen bedre. Der falder godt nok mere sne i alperne, men der er også flere mennesker og sammen med de højere temperaturer bliver de hurtigere opkørt og iset. De sorte pister i alperne er ofte puklet og væsentlig sværere at køre (det kan man jo vælge at se som en udfordring), men heldigvis er der tit nogle fede blå og røde boulevard pister, hvor man kan give den gas og virkelig få knald på.
Håber i får en rigtig fed tur med masser af sne og sol.